Senest.dk
Forside Nyheder En “farlig cocktail” er lige om hjørnet: Kan koste boligejere...

En “farlig cocktail” er lige om hjørnet: Kan koste boligejere dyrt

En “farlig cocktail” er lige om hjørnet: Kan koste boligejere dyrt
Alm. Brand

Kombinationen af store snemængder, kraftig blæst og stigende temperaturer kan blive en dyr omgang for husejere.

Lige nu læser andre

Januar har hidtil været præget af både sne og frost, men i den kommende uge forventes frosten at blive afløst af plusgrader om dagen.

Denne ændring øger risikoen for vandskader markant, en tendens som forsikringsselskabet Alm. Brand allerede kan genkende.

”Kombinationen af plusgrader og store snemængder er farlig for boligejere. Når sneen begynder at smelte, stiger risikoen for vandskader, fordi smeltevandet kan trænge ind og forårsage skader på boligen,” forklarer Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand. Han fortsætter:

”Det er overraskende, hvor lidt fygesne der faktisk skal til for at forårsage vandskader. Efter en blæsende weekend bør man derfor være ekstra opmærksom, da sne kan være blevet blæst ind på loftet eller trængt ind gennem små sprækker.”

De kolde nætter øger også risikoen for sprængte rør. Jan Graversgaard understreger, at skaderne ofte først opdages, når vandet igen bliver tændt.

Læs også

For at forebygge skader anbefaler Alm. Brand, at udsatte rør frostsikres eller tømmes helt for vand. Er skaden allerede sket, bør man kontakte en fagperson hurtigt for at begrænse eventuelle vandskader.

Det varmere vejr kan også skabe farlige forhold på vejene. Når sneen smelter, mens jorden stadig er frostkold, kan der dannes isslag flere steder.

”Det kan skabe ekstremt glatte veje og fortove, og derfor opfordrer vi til ekstra forsigtighed i trafikken de kommende dage,” siger Jan Graversgaard.

Alm. Brands råd til boligejere:

  • Tjek loftet: Undersøg om sne er fyget ind under taget eller gennem ventilationsåbninger. Fjern det straks.
  • Fjern sne fra facaden: Fjern sne, der ligger op ad husmuren, for at forhindre smeltevand i at trænge ind i fundamentet eller gennem døre og vinduer.
  • Rens tagrender og afløb: Sørg for, at smeltevand og regn kan løbe frit væk, så det ikke ophobes omkring huset.
Ads by MGDK