Kvinden kunne ikke tro sine egne øjne.
Lige nu læser andre
At flyve på ferie kan ofte være en stressende oplevelse med lange ventetider, små og ubehagelige sæder og meget mere.
Men en kvinde fik sig et chok, da hun gik ombord på et fly og opdagede, at hendes pladser simpelthen ikke eksisterede.
Ifølge det britiske medie Mirror, var den række, hvor hun var blevet tildelt et sæde, ikke engang til stede i flyet.
Kvinden, Daisy Barr, gik til den række, hvor hun troede, hun skulle sidde, men opdagede hurtigt, at rækken ikke var der. Hun filmede den bizarre, men også stressende oplevelse og delte videoen på TikTok med teksten: “Når du skal sidde på række 26, men række 26 ikke eksisterer”.
I videoen, der hurtigt er blevet viral, kan man se Daisy filme et skilt i flyet, hvor der står, at der burde være tre sæder på rækken. Derefter filmer hun et tomt område, hvor en kvinde sidder på gulvet. Hun filmer også en gruppe kvinder på den anden side af gangen, som også er forvirrede over, at deres pladser ikke er til stede.
Læs også
Daisy fortæller, at hverken hun eller hendes rejsefæller modtog nogen hjælp fra flyselskabet. Heldigvis var det ikke et problem for dem at finde et sted at sidde.
“Vi stod ikke op under flyvningen. Vi gik bare rundt og fandt nogle ledige pladser. Og nej, ingen hjalp os. Heldigvis var der tomme pladser,” siger Daisy.
Den virale video har siden været set mere end 1,4 millioner gange, og mange seere har udtrykt deres chok over hendes oplevelse.
“Det er vildt, at der er så mange medarbejdere fra flyselskabet, der har set dit sædenummer, og alligevel har ladet dig gå ombord på flyet,” skriver en person.
“Det var fordi, du ikke betalte for ekstra levering og montering, da du bestilte sædet,” sjofler en anden.
Læs også
Selvom det er sjældent at høre om, var der flere, der kommenterede, at de selv havde været i en lignende situation, som Daisy og hendes veninder pludselig befandt sig i.