Sebastian Juul
Et enkelt tal kan afgøre, om man regnes som fattig i Danmark.
Er man fattig, hvis der ikke er penge til fritidsaktiviteter for børnene? Eller er det først, når man ikke kan få enderne til at mødes, og der ikke er råd til mad tre gange om dagen?
Det spørgsmål skaber ofte delte meninger, fordi fattigdom kan opleves på mange måder.
Alligevel benyttes en fast grænse i Danmark til at måle økonomisk ulighed og udviklingen i antallet af mennesker, der lever med meget begrænsede midler.
Relativ fattigdom som målestok
I Danmark anvendes begrebet relativ fattigdom. Det betyder, at man vurderes i forhold til resten af samfundet og ikke ud fra et absolut minimum.
Danmarks Statistik definerer en person som relativt fattig, hvis vedkommende har en disponibel indkomst, der ligger under den såkaldte lavindkomstgrænse, og en nettoformue under denne grænse.
Grænsen er sat til 50 procent af medianindkomsten.
For en enlig uden børn betyder det konkret, at man anses som fattig, hvis man har mindre end 11.900 kroner om måneden efter skat.
Grænsen varierer dog afhængigt af husstandens sammensætning og antal børn.
Dette skriver TV2 Nord.
Flere børn lever i fattigdom
Når man ser på udviklingen blandt børn, er der grund til bekymring.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd levede 48.600 børn i fattigdom i 2024 – en stigning på 1.400 børn sammenlignet med 2022.
I Nordjylland er der store forskelle mellem kommunerne. Frederikshavn Kommune topper listen med 5,4 procent af børnene i familier under fattigdomsgrænsen.
Til sammenligning er landsgennemsnittet 4,3 procent.
Stigning i flere kommuner
Siden sidste år er andelen af børn i fattigdom steget i tre nordjyske kommuner: Mariagerfjord, Vesthimmerland og Thisted.
Disse tal viser, at fattigdom i Danmark ikke kun er et teoretisk begreb, men en virkelighed for tusindvis af familier – også i mindre byer og områder uden for de største byer.
