Der er en god grund til, at din pastavand ikke skal hældes ud.
Lige nu læser andre
Mad kan have forskellig kulturel betydning afhængigt af, hvor man er.
I Italien er pasta en ægte delikatesse, som mange kokke anstrenger sig for at tilberede på den perfekte måde – med den rette sauce og saltning. I Danmark derimod er pasta ofte noget, vi hurtigt koger, når vi har glemt at købe kartofler eller ikke har overskud til at finde på noget mere avanceret.
Men selvom pasta og spaghetti for mange danskere blot er en simpel løsning på dagens måltid, laver vi ofte en madlavningsfejl, som næsten er utilgivelig.
For vi bør aldrig hælde pastavandet ud i et dørslag og lade det forsvinde ned i køkkenvasken.
Men hvorfor ikke? Ifølge mediet Bon Appetit bør man ikke smide vandet væk, men i stedet gemme det og bruge det i madlavningen.
Læs også
De kalder faktisk pastavandet for ‘flydende guld’.
En smagfuld hemmelighed
Bon Appetit foreslår, at man bruger spaghettivandet til at lave sauce, da det tilføjer en fantastisk smag. Samtidig giver vandet saucen en dejlig, silkeblød konsistens, da vand og olie binder sig sammen, hvilket gør, at saucen ikke bliver ’sjasket’ eller får bundfald.
Derudover anbefaler madentusiasterne også, at man kan bruge pastavandet som erstatning for mel, fløde og andre ingredienser, når man skal jævne saucen.
Men pas på – det er vigtigt ikke at overdrive mængden af pastavand, da det kan ødelægge hele retten. Forfatteren giver ikke præcise anvisninger for, hvor meget vand man skal bruge, så det handler om at eksperimentere og finde den rette balance!