I denne alder falder kvinders fertilitet markant – og det sker tidligere, end du måske tror

En ny undersøgelse har præcist identificeret den alder, hvor kvinders fertilitet begynder at falde markant – og det sker tidligere, end mange tror.

Forskerne mener, at resultaterne kan føre til nye behandlinger, der kan hjælpe kvinder med at holde deres biologiske ur kørende længere.

Denne opdagelse er vigtig, især fordi flere og flere kvinder vælger at udsætte moderskabet, hvilket øger risikoen for fertilitetsproblemer. Det gælder ikke kun i Danmark, men også i mange andre lande.

I 1970 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i USA 21,4 år, men i 2023 var den steget til 27,5 år. Mange kvinder venter nu med at få børn til deres 30’ere eller endda 40’ere, ifølge CDC.

Selvom teknologier som ægdonation og IVF kan hjælpe med at håndtere fertilitetsudfordringer, understreger forskerne, at en dybere forståelse af, hvorfor fertiliteten falder, på sigt kan føre til metoder, der kan forlænge den.

I studiet undersøgte forskere fra Jilin University i Kina data fra mere end 15.000 embryoner, der var skabt ved IVF. De fandt, at blandt kvinder mellem 20 og 32 år, havde cirka 1 ud af 5 æg kromosomfejl. Men efter 32-års alderen steg dette tal hurtigt.

I midten af 30’erne indeholdt over halvdelen af æggene for mange eller for få kromosomer, hvilket er en af hovedårsagerne til spontan abort, infertilitet og sygdomme som Downs syndrom.

Og for hvert år, der gik, steg risikoen for kromosomafvigelser yderligere, skriver New York Post.

Men hvad forårsager dette? Det er i det mindste delvist relateret til et protein kaldet cohesin, der fungerer som et molekylært “lim”, der holder kromosomerne sammen, mens æggene udvikler sig.

Men cohesin er ikke uforgængeligt. Forskerne fandt ud af, at niveauerne af dette vigtige protein falder med alderen. Æg fra kvinder over 40 år havde op til en tredjedel mindre cohesin end æg fra kvinder i 20’erne.

Det samme mønster blev observeret hos mus. Ved en alder af 17 måneder – svarende til en kvindes slut-30’ere – var mere end 95 % af deres cohesin forsvundet.

Uden tilstrækkeligt cohesin kan kromosomerne ikke forblive sammen. Det kan føre til, at de deler sig for tidligt, bevæger sig til forkerte steder og efterlader nogle æg med for mange eller for få kromosomer.

Cohesin spiller også en vigtig rolle i DNA-reparationen. Når niveauerne falder, ophobes DNA-skader, reparationen bremses, og fejl som kromosomtab og mutationer bliver mere almindelige. Disse fejl kan øge risikoen for kræft og udviklingsproblemer hos afkom.

Forskerne er stadig i gang med at forstå, hvorfor cohesinniveauerne falder med alderen, men de har nogle teorier.

For eksempel svækkes de beskyttende proteiner, der normalt beskytter cohesin, over tid, og oxidativt stress, som ophobes i kroppen, kan skade det. Desuden bliver nogle af de cellulære signaler, der hjælper med at holde cohesin på plads, svagere, efterhånden som æggene bliver ældre.

To biologiske signalveje er særligt interessante. Den ene – kaldet mTOR – styrer cellevækst og cohesins binding. Studier med gær har vist, at ændringer i denne vej kan øge cohesinniveauerne, men det er endnu uklart, om denne metode også virker hos mennesker.

En anden vej – kaldet ATM – er ansvarlig for DNA-reparation og hjælper cohesin med at holde kromosomerne sammen. Men hos ældre æg bliver ATM mindre effektiv, hvilket fremskynder tabet af cohesin.

Forskerne foreslår, at fremtidige studier bør undersøge, hvordan disse signalveje påvirker cohesin, da det kan føre til nye måder at bevare ægkvaliteten på, efterhånden som kvinder bliver ældre.