Er du rigere eller fattigere end folk på din egen alder? Nye tal giver svaret

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes samlede formuer steg med lidt over 9 procent i 2024. Dog skjuler tallet store forskelle, både på tværs af aldersgrupper og mellem personer med høje og lave formuer.

Seniorernes formuer vokser langsommere
Selvom formuerne generelt er steget i 2024, har stigningen været langsommere for danskere over 60 år. For seniorer ligger væksten i gennemsnit 1-2 procentpoint lavere end for resten af befolkningen. Dette skyldes blandt andet, at mange pensionister ikke længere sparer op, men i stedet begynder at bruge deres opsparede pensionsmidler.

Investeringer og pensionsopsparing driver væksten
Væksten i danskernes formuer skyldes i høj grad afkast på pensionsopsparing og investeringer, især i investeringsforeninger, hvor mange har set markante gevinster i 2024. Dog har aktier som Novo Nordisk, Ørsted og Vestas trukket ned, mens danskernes samlede gæld er faldet en smule, blandt andet på grund af lavere gæld til det offentlige.

Ejendomsvurderinger giver højere boligformuer
En del af stigningen kan også tilskrives tekniske justeringer, da Danmarks Statistik nu anvender de nye ejendomsvurderinger, som er tættere på de faktiske salgspriser. De tidligere vurderinger lå under markedspriserne, og de nye opgørelser giver et mere præcist billede af boligformuerne.

Pensionsopsparing er den vigtigste formuefaktor
Boligen udgør den største del af danskernes formue, mens pensionsopsparingen er den næststørste. Formuerne stiger normalt med alderen, indtil man når slutningen af 60’erne, hvorefter pensionsudbetalingerne begynder, og formuerne falder gradvist. Derfor har både efterlønsmodtagere og folkepensionister ofte højere formuer end yngre lønmodtagere, da de har haft længere tid til at spare op.

Markante formueforskelle blandt danskerne
De nye tal afslører store forskelle i formuerne. En lille gruppe danskere ejer milliarder eller millioner, hvilket trækker gennemsnittet op. Omvendt har ufaglærte, ledige og førtidspensionister markant mindre. Halvdelen af de ledige har en nettoformue på under 229.000 kroner, og for ufaglærte ligger den gennemsnitlige formue under 515.000 kroner. Mange i disse grupper har størstedelen af deres formue bundet i bolig eller pension.

Gennemsnittet giver et skævt billede
Den gennemsnitlige formue i 2024 var på 2.178.000 kroner. Men medianen, som deler befolkningen i to lige store grupper, lå på 800.815 kroner. Det betyder, at halvdelen af danskerne ejer under 801.000 kroner, selvom gennemsnittet er langt højere på grund af de rigeste meget store formuer.

Formuerne i forskellige aldersgrupper
Her er den mediane nettoformue, det vil sige hvad “midter-danskeren” ejer, for udvalgte aldersgrupper:

• 60-64 år: 2.085.831 kr.
• 65-69 år: 2.225.521 kr.
• 70-74 år: 1.867.137 kr.
• 75-79 år: 1.581.861 kr.

De yngste og ældste aldersgrupper har lavere formuer.

Større forskelle mellem rigeste og fattigste
De nederste 25 procent af danskerne har en formue på under 125.962 kroner. For de 25 procent mest formuende er formuen over 2.234.683 kroner, og for mange er den langt højere.

Størst vækst for de ældste
Selvom seniorerne generelt oplevede en langsommere vækst end yngre aldersgrupper, steg deres formuer stadig betragteligt. Blandt de 80-84-årige var væksten hele 11,7 procent i 2024.