Jesper Bengtson
Øvelsen tager få sekunder på stuegulvet, men forskerne fandt noget, de ikke kunne ignorere.
Prøv det engang. Sæt dig ned på gulvet, og rejs dig op igen. Brug så lidt hjælp som overhovedet muligt fra hænder, knæ eller en stol at støtte dig til.
Lyder det nemt? For mange midaldrende og ældre er det sværere, end man skulle tro. Og netop dét, viser det sig, kan sige noget om, hvor godt man har det.
En brasiliansk forskergruppe har fulgt 4.282 mennesker med en gennemsnitsalder på 59 år i godt 12 år. Det skriver TCTMD, der gengiver studiet fra forskningscenteret CLINIMEX i Rio de Janeiro.
Testen hedder sit-rise-testen og er udviklet af lægen Claudio Gil Araújo. Den fungerer som et pointsystem fra 0 til 10. Man starter med fem point for at sætte sig og fem for at rejse sig, og man trækkes point, hver gang man må tage en hånd, en underarm eller et knæ til hjælp, holde fast i noget eller vakle undervejs.
Forskellen var markant
Da forskerne så på, hvem der var døde i løbet af årene, tegnede der sig et tydeligt billede.
Blandt dem, der fik topkarakteren 10, var 3,7 procent døde. Blandt dem, der scorede mellem 0 og 4, var det hele 42,1 procent.
De, der klarede sig dårligst, havde næsten fire gange så høj risiko for at dø af naturlige årsager og hele seks gange så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som dem med fuldt hus.
Men her er det vigtige: Testen gør ikke i sig selv noget. Den afspejler blot, hvordan det står til med din styrke, din balance og din smidighed – altså din almindelige fysiske form.
Får man en lav score, er det med andre ord ikke en dom, men et vink om, at der er noget at arbejde med.
“Det er sund fornuft, at kondition er vigtig for overlevelse, men vi bliver nødt til at kigge på andre ting, der har med fysisk form at gøre,” siger Claudio Gil Araújo til TCTMD.
Han fortæller, at det især er dem i bunden, forskerne hæfter sig ved. Kan en person slet ikke komme ned eller op på egen hånd, er det en alvorlig advarselslampe.
Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology den 18. juni 2025. Araújo understreger dog over for TCTMD, at testen ikke er tænkt som en selvtest eller en øvelse, men som et screeningsværktøj, der bør bruges under opsyn af en, der er oplært i protokollen.
