Jesper Bengtson
I det sydvestlige Kina er den en eftertragtet delikatesse. Men spiser man den forkert, begynder man at se ting.
I det sydvestlige Kina er svampen en del af køkkenet. I Yunnan-provinsen kalder man den “Jian shou qing”, og den ryger i gryderne som en helt almindelig delikatesse, man har spist i generationer.
Men af og til går noget galt. Nogle af dem, der har spist svampen, begynder pludselig at se mennesker. Ikke almindelige mennesker, men bittesmå figurer på et sted mellem 3 og 30 centimeter, der vandrer rundt i stuen.
De små væsner opfører sig, som var de helt virkelige. De går uden om møbler, bevæger sig hen over bordet og falder nogle gange ud over kanten, som om tyngdekraften også gælder for dem.
I omkring 90 procent af tilfældene ligner figurerne alfer, klovne eller eventyragtige skikkelser, ofte klædt i stærke farver. Nogle ser et dusin, andre fortæller om hundredvis på én gang.
Fænomenet har et navn. Lægerne kalder det lilliput-hallucinationer, opkaldt efter de små indbyggere i “Gullivers rejser”, der kun måler omkring 15 centimeter. Men i mange år vidste ingen med sikkerhed, hvilken svamp der stod bag synerne.
Det har forskere fra University of Utah nu fundet ud af. Det skriver ScienceDaily, der gengiver studiet fra det videnskabelige tidsskrift Mycologia.
Doktorand Colin Domnauer og svampeforsker Bryn Dentinger brugte dna-analyse til at spore synerne tilbage til én bestemt art: Lanmaoa asiatica. Den samme svamp dukker op i madtraditioner andre steder, blandt andet i Filippinerne og i Papua Ny Guinea.
Det afgørende er, hvordan svampen tilberedes. Spiser man den uden at stege den grundigt nok, kan den udløse hallucinationerne. Er den tilberedt ordentligt, sker der som regel ikke noget.
Og så kommer det mest overraskende. Da forskerne ledte efter de velkendte hallucinationsfremkaldende stoffer, fandt de intet spor af psilocybin, det stof der gør andre svampe psykedeliske.
Det efterlader kun én forklaring. Svampen må gemme på et stof, videnskaben slet ikke kender endnu. Forskerne har endnu ikke kunnet isolere det eller sige, hvad det er for et stof, så præcis hvordan de små mennesker opstår, er stadig en gåde.
