Jesper Bengtson
Du har spist dem hele dit liv, men ordet bag kagen fører et overraskende sted hen.
De ligger der i skålen hver december. Gyldne, sprøde og snoede, med den karakteristiske lille vrid på midten. For de fleste danskere er klejner lige så meget en del af julen som nissehuen og de tændte lys.
Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor de egentlig hedder klejner?
Svaret gemmer sig langt tilbage i sproget. Ordet klejne stammer fra nedertysk kleinet, der oprindelig betød en lille genstand eller en gave. Det skriver Den Danske Ordbog.
Og der bliver det endnu finere. For ordet er faktisk i familie med klenodie, altså en kostbar og dyrebar ting. Den lille stegte kage bærer med andre ord et navn, der i bund og grund handler om noget værdifuldt.
Selve kagen er, som ordbogen beskriver det, en aflang kage kogt i fedt. Det er den flosse eller det snit i midten, der gør klejnen til en klejne. Den ene ende snos gennem hullet, og så får kagen sit kendte, snoede udseende.
Traditionen hører julen til. Klejner bages typisk op til december, hvor de står side om side med berlinere, pebernødder og brune kager.
Men ordet har også fået et helt andet liv. I dansk slang kan klejner i flertal nemlig betyde noget så jordnært som penge. Så når nogen taler om at mangle et par klejner, er det ikke nødvendigvis bagværket, der er på spil.
Næste gang skålen kommer frem til jul, ved du altså, at du sidder med en lille skat i hånden. I hvert fald hvis man spørger sproget.
