Den krydrede vin i din kop har en historie, de færreste kender.
Tænk på den varme kop gløgg, du vikler fingrene om på julemarkedet. Duften af kanel og nelliker, den søde damp, følelsen af at blive varmet indefra på en kold decemberdag.
Det føles som noget dybt nordisk. Noget med snedækkede boder, julelys og hygge.
Men den krydrede vin er langtfra en skandinavisk opfindelse. Den er faktisk næsten to tusind år gammel, og sporet fører helt tilbage til Romerriget.
Fra en romersk kogebog
Den ældste kendte opskrift på krydret vin står i en af verdens ældste kendte kogebøger, romeren Apicius’ “De re coquinaria”. Her hedder drikken “conditum paradoxum”, som løst kan oversættes til overraskelses-vin.
Det skriver magasinet Crush.
Romerne blandede vin med honning og krydrede den med blandt andet peber, laurbær, safran og dadler. De varmede den op, ikke kun for smagens skyld, men også for at holde vinen frisk længere. Mange troede desuden, at den krydrede vin kunne hjælpe på fordøjelsen og varme kroppen.
Opskriften forsvandt ikke med romerne. Gennem middelalderen blev den krydrede vin et fast indslag ved europæiske fester og banketter, især hos adelen. Krydderier som kanel, nelliker og muskatnød var sjældne og dyre og blev et tegn på rigdom.
Da drikken fik sit navn
Selve navnet glühwein har vi svenskerne at takke for. Det stammer fra det svenske “glödgad vin”, altså glødende varm vin.
Den svenske kong Gustav Vasa var i 1500-tallet med til at gøre drikken populær i Norden. Hans version blandede vin med sukker, honning og krydderier, varmet op for at løfte smagen.
Da de første julemarkeder for alvor tog fart i Europa, var den krydrede vin selvskreven. Det allerførste julemarked, man kender til, blev holdt helt tilbage i 1298 i Wien, og i 1600-tallet var glühwein et fast syn ved boderne.
Så næste gang du står med en dampende kop på et julemarked, drikker du altså noget, en romersk kok skrev ned for små to tusind år siden. Opskriften har bare rejst gennem kejserriger, kongehoffer og et par tusind vintre for at nå frem til din hånd.