Jesper Bengtson
De fleste tror, det hænger sammen. Det gør det ikke.
Du har sikkert gået ud fra, at årets korteste dag også er den dag, hvor solen går tidligst ned. Det lyder logisk. Mørkest dag, tidligst mørkt.
Men sådan hænger det slet ikke sammen. Faktisk er solen allerede begyndt at gå lidt senere ned igen, længe før vinteren rammer bunden.
Det skriver det amerikanske astronomimedie EarthSky, som forklarer det overraskende fænomen.
For årets tidligste solnedgang falder nemlig et godt stykke før vintersolhverv, ikke på selve dagen.
Når uret og solen er uenige
Hemmeligheden ligger i forskellen mellem urets tid og solens tid.
Dit ur tæller præcis 24 timer fra middag til middag, dag efter dag, uden at blinke. Men et rigtigt soldøgn, altså tiden fra solen står højest den ene dag til den står højest den næste, er sjældent lige nøjagtigt 24 timer.
I december er et soldøgn faktisk en lille smule længere end 24 timer, omkring et halvt minut længere hver dag. Det lyder ikke af meget, men det hober sig op.
Resultatet er, at solens “middag” langsomt skubbes senere og senere hen over døgnet. Og når middagen rykker, så rykker solnedgangen med.
Derfor fortsætter solnedgangen med at glide en smule senere, selv mens dagene stadig bliver kortere. De to ting trækker hver sin vej.
Rækkefølgen du kan holde øje med
Det betyder, at tingene sker i en bestemt orden hen over vinteren.
Først kommer årets tidligste solnedgang. Derefter, et par uger senere, rammer vintersolhverv med årets korteste dag. Og helt til sidst, først i januar, kommer årets seneste solopgang.
Præcis hvornår den tidligste solnedgang falder, afhænger af, hvor langt mod nord man bor. Jo tættere på ækvator, jo tidligere på efteråret rammer den. Jo længere mod nord, jo tættere kryber den op mod selve solhverv.
Så næste gang nogen sukker over, at det bliver mørkt så tidligt midt i december, kan du roligt fortælle dem, at solen allerede er vendt. Det værste er faktisk overstået, før kalenderen når den korteste dag.
