Jesper Bengtson
De fleste tror, de vælger en helt anden frugt end den grønne. Sådan er det sjældent.
Du står foran køledisken, eller måske ved tapasbordet, og skal vælge. De grønne eller de sorte oliven? De fleste af os tager valget helt automatisk, som om der er tale om to vidt forskellige slags.
Men det er der sjældent.
En grøn og en sort oliven er nemlig ofte den helt samme frugt. Forskellen er bare, hvornår den er plukket. Den grønne oliven er umoden og høstet tidligt, mens den sorte har fået lov at hænge længere på træet og modne.
Så langt, så godt. Men her kommer vendingen, der får mange til at kigge en ekstra gang på glasset.
For rigtig mange af de sorte oliven, du finder på hylderne, er slet ikke modnet naturligt. De er grønne oliven, der er blevet farvet sorte. Det skriver DR.
“Det kræver en lang lagring, før grønne oliven naturligt bliver mørke – derfor vælger producenterne i stor stil at speede processen kunstigt op med sort farvestof,” lyder det.
Det sorte kommer fra et tilsætningsstof, der hedder E579. Det er et jernsalt ved navn ferroglukonat, og det giver olivenerne den ensartede, dybe sorte farve, som ellers kun kommer af tid på træet.
Problemet er, at der på etiketten intet står om, at de sorte oliven i virkeligheden er forklædte grønne oliven.
Fødevareekspert og bromatolog Orla Zinck kalder det ligefrem vildledning.
Men der er faktisk et spor, hvis man ved, hvor man skal lede. For selv om det ikke står med ord, afslører ingredienslisten det hele.
Næste gang du står med glasset i hånden, så kig efter E579. Står det på listen, holder du en grøn oliven, der har fået en sort forklædning. Og vil du have den ægte vare, de oliven der har modnet sig sorte af sig selv, skal du altså vælge et glas helt uden det lille E-nummer.
