Jesper Bengtson
Halloween-pynten fylder mere og mere, men noget andet er begyndt at ske i det stille.
Gå en tur gennem et villakvarter i disse uger, og du kan næsten ikke undgå det. Græskar i vindueskarmene, spindelvæv over hækken, plastikskeletter i forhaverne og butikshylder fyldt med orange og sort.
Halloween er for alvor rykket ind i det danske efterårsmørke. Festen kom til Danmark i løbet af 1990’erne og var længe en fremmed fugl. I dag har den fået solidt fodfæste, og flere og flere markerer den.
Men mens Halloween larmer, er der en anden dag i kalenderen, der står langt mere stille. Det skriver Kristeligt Dagblad.
For lige efter de udklædte børn og de uhyggelige græskar kommer allehelgen. Det er den kirkelige mindedag, hvor man mindes både sine egne døde og alle dem, der gennem generationer har båret den kristne tro videre. Herhjemme fejres den som regel den første søndag i november, en placering, der går tilbage til Struensees helligdagsreform i 1770. Den sidste aften i oktober har man fra gammel tid kaldt allehelgensaften.
Ved gudstjenesten læses navnene op på dem i sognet, der er døde i årets løb. Og lyset spiller en helt central rolle, fordi Kristus i kristen tradition er verdens lys.
Netop lyset fører til den skik, der er historiens vending.
For samtidig med at færre børn kender betydningen af allehelgen, er en gammel tradition faktisk ved at vokse igen: at tænde levende lys på de dødes grave.
Ifølge Kristeligt Dagblad er den skik især de seneste cirka ti år begyndt at brede sig på ny. Og det er ikke de ældste, der står for det. Det er først og fremmest yngre mennesker, der går ud på kirkegårdene med stearinlys.
De gør det ikke nødvendigvis af religiøse grunde. Mange tænder lysene, simpelthen fordi det ser smukt ud.
Så mens Halloween fylder mest i gadebilledet, lever den stille skik med at tænde lys for de døde videre, båret frem af en ny generation.
