Halloween nærmer sig: Her er forskellen på Halloween og allehelgen

Græskarrene står på trappen, børnene øver sig på at sige “slik eller ballade”, og i kirkerne gøres der klar til at tænde lys for de døde. Alt sammen sker i de samme uger hen over oktober og november.

Og netop derfor smelter to ord ofte sammen i hovedet på os, så vi bruger dem i flæng. Men hvad er egentlig forskellen på Halloween og allehelgen?

Det har Kristeligt Dagblad set nærmere på, og de to ting er faktisk vidt forskellige.

Halloween falder den 31. oktober. Det er en verdslig fest med udskårne græskar og udklædte børn, der går fra dør til dør efter slik, og den har ingen kirkelig betydning i sig selv.

Alligevel gemmer der sig et kirkeligt ord bag festen. “Halloween” er en sammentrækning af det engelske “All Hallows’ Eve”, altså aftenen før allehelgen.

Allehelgen er nemlig noget helt andet. Det er en kristen mindehøjtid, hvor man mindes de døde.

I Danmark ligger dagen i dag den første søndag i november. Det skyldes Struensees helligdagsreform fra 1770, som flyttede datoen væk fra den 1. november.

I folkekirken bruges dagen til at huske dem, der er gået bort. Mange steder læses navnene op på dem i sognet, der er døde i årets løb, mens der tændes et lys for hver af dem.

Og så er der lige allesjælesdag, som nogle også kommer til at blande ind. Den er katolsk og ligger dagen efter den danske allehelgen.

Forskellen er værd at holde styr på. Allehelgen handlede oprindeligt om kirkens martyrer og helgener, mens allesjælesdag drejede sig om alle de almindelige afdøde.

Så når lysene tændes i kirken den første søndag i november, er det altså ikke en forsinket Halloween, men en helt egen højtid med sine egne rødder.