Senest.dk Redaktion
Din mave sender signaler op til hjernens hukommelsescenter, når du spiser rigtig mad.
Men de signaler udebliver fuldstændig, når kalorierne er byttet ud med kunstige sødestoffer. Det viser et nyt studie fra amerikanske forskere, der har kortlagt en direkte forbindelse mellem fordøjelsen og den del af hjernen, hvor minder dannes.
Mange danskere griber dagligt efter en lightsodavand eller en sukkerfri yoghurt i den tro, at de snyder kroppen for kalorier uden at gå glip af noget. Nu tyder forskning på, at de også snyder et system, de færreste vidste eksisterede.
Maven taler direkte til hukommelsen
Forskere fra University of Southern California (USC) har hos rotter fundet en signalvej, der løber fra næringssensorer i maven, op gennem vagusnerven, videre til et knudepunkt i hjernen kaldet det mediale septum og til sidst ind i hippocampus, den hjernedel hvor minder lagres. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications og ledet af Scott Kanoski, professor i biologiske videnskaber ved USC Dornsife.
Da rotterne spiste næringsrig mad, udløste nerveceller en øget mængde acetylkolin i hippocampus. Acetylkolin er et signalstof, der er afgørende for at danne og fastholde minder. Da forskerne afbrød vagusnervens kommunikation, forsvandt den øgede acetylkolin, og rotterne klarede sig dårligere i hukommelsestests, hvor de skulle huske, hvor de havde fundet føde.
Ifølge førsteforfatter Logan Tierno Lauer fungerer signalet som en besked til hjernen om at prioritere netop den oplevelse. “Dette måltid gav værdifulde næringsstoffer, så husk hvor og hvordan du fik fat i det,” forklarer han om mekanismen.
Sødestoffer aktiverer intet
Det mest opsigtsvækkende fund handler om, hvad der IKKE udløser signalet. Rotter, der fik sukker eller fedt, viste kraftig hukommelsesrelateret hjerneaktivitet. Men rotter, der fik søde væsker uden kalorier eller med meget lavt kalorieindhold, viste ingen tilsvarende reaktion.
Hjernen reagerer altså på det faktiske næringsindhold, ikke på den søde smag. For et system, der er bygget til at belønne kalorier, er kunstige sødestoffer så at sige usynlige.
Kanoski mener, at forbindelsen har dybe evolutionære rødder. “Vi mener, at mekanismen sandsynligvis er opstået for at hjælpe dyr med at huske vigtig information om fødekilder,” siger han.
Junkfood tidligt i livet gør varig skade
Forskerne testede også, hvad en kost med meget fedt og sukker gør på længere sigt. Rotter, der blev udsat for den slags kost tidligt i livet, fik svækket forbindelse mellem maven og hippocampus senere, og skaden bestod, selv efter at kosten var blevet lagt om.
Det peger på en mulig mekanisme bag den kognitive nedgang, der er koblet til dårlig kost. Kanoski fremhæver samtidig en direkte parallel til demens. “Forstyrrelsen af acetylkolin-signaleringen i hippocampus er en af de allertidligste neurokemiske forandringer ved Alzheimers sygdom,” siger han til USC.
Forskerne understreger, at fundene er gjort på rotter, og at der skal mere forskning til, før man kan sige, at samme mekanisme gælder mennesker. Men opdagelsen åbner for, at behandlinger, der stimulerer vagusnerven eller forbedrer tarmens sundhed, en dag kan bruges til at beskytte hukommelse og tankevirksomhed.
