Hans 2-årige søn stillede ham ét spørgsmål han syntes var for simpelt – det endte i Nature

Kai Wang stod i sin bigård og forventede ingenting, da hans toårige søn pegede på en mærkelig, jordnøddeformet celle i bistadet. Drengen stillede et spørgsmål så enkelt, at en voksen aldrig selv ville være kommet på det. Og netop dét spørgsmål endte med at vælte en gammel sandhed om honningbier.

Wang er forsker ved Institute of Apicultural Research under Chinese Academy of Agricultural Sciences i Beijing. Hans nye studie er netop udkommet i det ansete tidsskrift Nature, og det begyndte altså ikke i et laboratorium, men med et barn der så verden på sin egen måde.

Spørgsmålet ingen voksen ville stille

Bistadets almindelige celler er sekskantede. Det ved ethvert skolebarn. Men dronningecellerne ser helt anderledes ud, store og buttede som små jordnødder. Den forskel havde Wangs søn straks opdaget.

“Far, er det også et bihus? Hvorfor er det ikke en sekskant?” spurgte drengen.

For Wang var det et vendepunkt. “Det uskyldige spørgsmål ramte mig som et lyn,” har han fortalt om øjeblikket. Hvorfor bygger bierne netop dronningens kammer så fundamentalt anderledes? Det satte gang i en undersøgelse, der afslørede en helt overset side af biernes adfærd.

Bier der bliver til levende ovne

Hidtil har forskere troet, at det udelukkende var kosten, den berømte dronningegelé, der afgjorde om en larve blev til en dronning eller en almindelig arbejderbi. Wangs hold fandt noget andet. Selve det voksindrettede kammer er afgørende.

En gruppe unge arbejderbier specialiserer sig midlertidigt i at bygge dronningecellerne. Voksen i dem er blødere, har et højere smeltepunkt og afgiver en anden kemisk duft end den, der bruges til de almindelige celler.

For at forme den særlige voks gør bierne noget bemærkelsesværdigt. “For at forme den her specielle voks med højt smeltepunkt er de unge bier nødt til at forvandle deres kroppe til små, levende ovne,” forklarer Wang til Reuters. De varmer deres brystparti op til over 39 grader, omtrent som et menneske med feber.

Et palads, ikke bare en madpakke

Larver, der blev opdrættet i voks fra almindelige celler, udviklede sig dårligere og døde langt oftere, oplyser forskerne. Det tyder på, at den blivende dronning har brug for selve duften og følelsen af det royale voks for at overleve og forvandle sig.

Dronningecellen er med andre ord ikke bare en passiv beholder. “Vores studie viser, at det i virkeligheden er en aktiv, gennemkonstrueret smart rugekasse,” siger Wang. Eller som han formulerer det mere mundret: “En royal kost betyder intet uden et royalt palads.”

Opdagelsen vækker opsigt blandt biforskere. “Det vi fandt, er at der ligger et helt maskineri bag processen. Det er langt mere sofistikeret, end vi forestillede os,” siger Boris Baer, der leder et center for biforskning ved University of California, Riverside.

Og det hele begyndte, fordi en toårig kiggede på et bistade og undrede sig over noget, alle andre tog for givet.