Senest.dk Redaktion
Hundredvis af nye batteriparker står i kø til det danske elnet, og de kan udjævne prissvingene for forbrugerne.
Strømmen er billigst, når sol og vind producerer mest, og dyrest i de timer, hvor lyset slukkes og mange laver mad. Den forskel forsøger en ny bølge af industribatterier at tjene penge på, og det er ifølge Energinet ved at forandre det danske elsystem.
Energinet har siden november 2025 oplevet en tredobling i ansøgninger om nettilslutning til batteriprojekter, og selskabet stoppede 2. marts midlertidigt for nye ansøgninger, fordi presset på transmissionsnettet er blevet for stort. I alt ligger der nu ansøgninger om cirka 60 gigawatt nyt elforbrug i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet, mens Danmarks maksimale elforbrug i dag kun er omkring 7 gigawatt.
Sådan tjener parkerne penge
Et industribatteri fungerer som et stort strømlager. Det køber el, når den er billig, typisk midt på dagen, hvor sol og vind producerer mere, end forbruget kan opsluge, og sælger igen i de dyre timer om morgenen og aftenen. Det er den mekanisme, ejerne tjener penge på, og det er samtidig den mekanisme, der mindsker behovet for at fyre op i fossile kraftværker, når vinden lægger sig.
Et af de første store anlæg er allerede i drift. Kvosted Energipark mellem Viborg og Skive blev fuldt operativ i januar 2026 og kombinerer 100 megawatt solceller med et batteri på 200 megawatt-timer, svarende til en dags forbrug for omkring 18.000 husstande.
“Batterierne suger negative elpriser ud af systemet og forvandler tabt strøm til værdifuld strøm,” siger administrerende direktør i European Energy Knud Erik Andersen, der ejer anlægget.
Mindre prissving i sigte
For forbrugerne er spørgsmålet, hvad det betyder for elregningen. En analyse fra brancheorganisationen Green Power Denmark fra november 2025 peger på markant mindre udsving i takt med, at batterierne ruller ud.
I 2024 lå aftentimerne mellem klokken 18 og 21 omkring 60 procent over årets gennemsnitspris, mens midten af dagen typisk lå 50 procent under. Analysen forudser, at det daglige udsving falder til cirka 40 procent omkring gennemsnittet i 2030 og videre ned til 25 procent i 2050.
“Fremtidens grønne energisystem baseret på vindmøller og solceller sammen med blandt andet batterier giver forbrugerne stabil og konkurrencedygtig strøm,” siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen.
For en kunde med fast elaftale slår effekten først igennem på længere sigt som en lavere gennemsnitspris, fordi batterierne fortrænger dyr fossil produktion. For kunder med timepris bliver de dyreste aftentimer mindre dyre, mens de billigste midtdagstimer ligger lidt højere end før. Bagsiden er, at den korte gevinst, en nabo til en batteripark kunne håbe på, ikke findes. Strøm handles på den nordiske el-børs, så prisen sættes af hele markedet, ikke af det lokale anlæg.
Køen til elnettet bremser farten
Den globale udvikling trækker i samme retning. Gennemsnitsprisen på batterilagring er faldet omkring 75 procent fra 2018 til 2025, og verdens samlede batterikapacitet ventes ifølge Energy Connects at vokse cirka en tredjedel alene i 2026.
I Danmark er flaskehalsen ikke længere selve batterierne, men adgangen til elnettet. Energinets direktør for systemansvar, Kim Willerslev Jakobsen, skriver i pressemeddelelsen om pausen, at “efterspørgslen overstiger den kapacitet, vi på kort sigt realistisk kan stille til rådighed.”
Energinet arbejder samtidig på en ny prioriteringsmodel, der skal sende de mest projektmodne anlæg forrest i køen i stedet for de tidligst ansøgte. Den effekt, batterierne kan få på din elregning, afhænger nu lige så meget af, hvor hurtigt selve elnettet udbygges, som af, hvor mange parker der står klar.
