Senest.dk Redaktion
Den sjældne Bundibugyo-variant står bag et udbrud i Congo, der allerede har spredt sig til Uganda.
WHO erklærede i dag, søndag den 17. maj 2026, udbruddet for en folkesundhedsmæssig krise af international betydning, efter at sygdommen havde krydset grænsen til Uganda og nået hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo.
Otte tilfælde er bekræftet i laboratorium, 246 tilfælde er mistænkte, og 80 personer formodes at være døde, primært i Ituri-provinsen i det nordøstlige Congo. Mindst fire af de døde er sundhedsarbejdere.
Det særligt alvorlige ved dette udbrud er den virus, der står bag. Congos nationale forskningsinstitut INRB har påvist Bundibugyo-stammen i 13 ud af 20 prøver, oplyser Africa CDC. Den variant er kun set forårsage større udbrud to gange tidligere.
Sjælden stamme uden licenseret vaccine
Der findes fem kendte ebola-arter. Fire af dem giver sygdom hos mennesker: Zaire, Sudan, Bundibugyo og Taï Forest. Den femte, Reston, er ikke fundet farlig for mennesker. Det er Zaire-stammen, der står bag de fleste og største udbrud, herunder den store epidemi i Vestafrika fra 2013 til 2016.
Bundibugyo blev første gang identificeret i 2007, da CDC i Atlanta analyserede prøver fra en mystisk sygdom i det ugandiske Bundibugyo-distrikt og fandt en hidtil ukendt ebola-art. Det udbrud endte med 131 tilfælde og 42 dødsfald, ifølge CDC’s officielle oversigt. Anden gang stammen optrådte i et større udbrud var i 2012 i Congos daværende Orientale-provins med 38 bekræftede tilfælde og 13 dødsfald.
Det aktuelle udbrud er dermed det tredje i historien, der kan kobles til Bundibugyo, og allerede det største målt på mistænkte tilfælde.
Dødelighed lavere end Zaire, men stadig dødelig
Bundibugyo har historisk haft en dødelighed på 30 til 40 procent, oplyser eksperter ved Imperial College London. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige dødelighed for Zaire-ebola over 50 procent og kan i ubehandlede udbrud nå op mod 90 procent.
Den centrale udfordring er, at de licenserede ebola-vacciner kun beskytter mod Zaire-stammen. Mod Bundibugyo findes der hverken godkendt vaccine eller specifik antiviral behandling, hedder det i WHO’s beredskabsvurdering.
Det betyder, at sundhedsarbejdere i Ituri arbejder uden den vaccine, der var afgørende under det store udbrud i det østlige Congo i 2018-2019. WHO peger på, at de mange uformelle klinikker i området og den høje befolkningsmobilitet øger risikoen for yderligere spredning, ligesom det blev set under epidemien i Nord-Kivu og Ituri for nogle år siden.
Bredspektret vaccine under udvikling
Et internationalt forskningssamarbejde er begyndt at adressere netop dette hul. I januar 2026 modtog Oxford Vaccine Group og Moderna sammen med Institute for Drug Discovery ved Leipzigs Universitet op til 26,7 millioner dollar fra koalitionen CEPI og EU’s Horizon Europe-program til at udvikle en multivalent vaccine, der skal beskytte mod Ebola Zaire, Sudan, Bundibugyo og den beslægtede Marburg-virus.
Vaccinekandidaterne udvikles på både Oxfords ChAdOx-vektorplatform og Modernas mRNA-platform og testes mod hinanden i prækliniske forsøg. Hvis en kandidat viser sig lovende, kan den gå videre til fase 1-forsøg i Storbritannien. Indtil videre er der intet, der peger på, at en Bundibugyo-vaccine er klar inden for det nærmeste år.
Africa CDC har sammen med WHO, Unicef og Pandemic Fund aktiveret en regional koordinationsindsats med deltagelse af Congo, Uganda og Sydsudan og udsendt eksperthold til de ramte områder.
