Senest.dk Redaktion
Lp(a) opdages ikke af den almindelige kolesterolprøve, men kan øge risikoen for blodprop i hjernen markant.
Den arvelige kolesterol-variant lipoprotein(a), bedre kendt som Lp(a), er en risikofaktor som de fleste danskere aldrig har hørt om. Den optræder ikke på den standard-kolesterolprøve, lægen tager til et sundhedstjek, og niveauet kan ikke sænkes med hverken motion, kost eller almindelig statinbehandling.
Cirka 1 ud af 5 voksne har forhøjet Lp(a) ifølge American Heart Association, og tallet ligger på samme niveau i Danmark. Hjerteforeningen oplyser, at hver femte dansker har forhøjede Lp(a)-niveauer over grænseværdien på 105 nmol/L.
Ved meget høje niveauer kan risikoen for hjertesygdom og slagtilfælde fordobles, oplyser American Heart Association. Det gælder personer med en Lp(a)-værdi på 250 nmol/L eller derover.
Hvad er Lp(a) egentlig
Lp(a) er en partikel, som indeholder LDL-kolesterol, og som arves genetisk. Niveauet er stort set stabilt gennem livet og påvirkes kun minimalt af livsstil eller almindelig kolesterolsænkende medicin.
Selv personer med normalt LDL-kolesterol kan have forhøjet Lp(a) uden at vide det. Partiklen kan bidrage til både åreforkalkning, betændelse i blodkar og dannelse af blodpropper, og det er den kombination der gør den særligt knyttet til blodpropper i hjernen.
Den danske dokumentation om slagtilfælde
Sammenhængen med slagtilfælde er undersøgt grundigt i en dansk befolkningsundersøgelse. Forskere fulgte knap 50.000 deltagere fra Copenhagen General Population Study og fandt, at personer med Lp(a) over 93 mg/dL havde en hazard ratio på 1,60 for iskæmisk slagtilfælde sammenlignet med personer i den laveste gruppe. Det svarer til omkring 60 procent øget risiko, og effekten bekræftes af de genetiske analyser i samme studie.
Hos personer der allerede har haft et slagtilfælde, har Lp(a) endnu større betydning. En meta-analyse fra maj 2025 i fagtidsskriftet Journal of Stroke samlede data fra 17.903 slagtilfælde-patienter på tværs af 12 studier. Forfatterne fandt, at forhøjet Lp(a) var forbundet med en odds ratio på 1,69 for nyt slagtilfælde og en odds ratio på 2,09 for dårligt funktionelt udfald efter slagtilfældet, altså mere end en fordobling.
Sådan måles Lp(a) i Danmark
Lp(a) indgår ikke i den almindelige kolesterolprøve, praktiserende læger tager i dag. Den måles fortrinsvis på hospitalsafdelinger, og de europæiske ESC-anbefalinger lyder, at Lp(a) bør måles mindst én gang i livet, da niveauet er genetisk bestemt og ikke svinger.
Hjerteforeningen tilsluttede sig de europæiske ESC-anbefalinger fra 2025 og oplyser, at arbejdet er i gang, så praktiserende læger snart kan tage prøven. Indtil videre kan man bede sin egen læge om en henvisning, hvis der er familiær hjertekarsygdom eller slagtilfælde i den nære familie.
Behandling kan være på vej i år
Der findes ingen godkendt medicin der specifikt sænker Lp(a). Statiner virker ikke, og selv de nyere PCSK9-hæmmere flytter kun værdien begrænset.
Det kan ændre sig i 2026. Studiet Lp(a)HORIZON er et fase 3-studie med 8.323 patienter, som tester stoffet pelacarsen mod placebo hos personer med både tidligere hjertekarsygdom og Lp(a) over 70 mg/dL. Det er det første store forsøg, der undersøger om en målrettet sænkning af Lp(a) faktisk reducerer antallet af hjerteanfald og slagtilfælde. Resultaterne forventes i løbet af 2026 og vil afgøre, om Lp(a) går fra at være en risikomarkør til at være en faktor lægerne kan behandle direkte.
Indtil da er rådet fra Hjerteforeningen til personer med forhøjet Lp(a) at presse alle andre risikofaktorer ned: blodtryk, blodsukker, LDL-kolesterol, rygestop og vægt.
