Senest.dk Redaktion
Mitokondrier, cellernes små kraftværker, kan være selve roden til hukommelsestab.
For første gang er det lykkedes forskere at vise en direkte årsagssammenhæng mellem svigtende mitokondrier og de kognitive symptomer, der kendetegner demens. Det skete i et museforsøg, hvor en kunstig receptor kunne tænde for de slukkede energiceller og bringe hukommelsen tilbage.
Studiet er udført af forskere fra det franske forskningsinstitut Inserm og universitetet i Bordeaux i samarbejde med Université de Moncton i Canada, og det blev publiceret i Nature Neuroscience i august 2025. Resultaterne flytter forskningen et skridt væk fra det dominerende fokus på proteinaflejringer som amyloid og tau, og over mod cellens energistofskifte som et selvstændigt mål.
Hvad er mitokondrier
Mitokondrier er små strukturer inde i næsten alle kroppens celler. Deres opgave er at producere den energi, cellen skal bruge for at fungere. Forskere kalder dem ofte cellens kraftværker, fordi de omdanner ilt og næringsstoffer til den energi, som blandt andet hjernen lever af. En typisk hjernecelle indeholder mange tusinde af dem, og når de begynder at fungere dårligt, mister cellen sin evne til at arbejde.
Det er denne dårlige funktion, som det franske forskerhold mener kan være en udløsende faktor ved sygdomme som Alzheimers.
Kunstig receptor genopretter hukommelsen
Holdet bag studiet udviklede en kunstig receptor kaldet mitoDREADD-Gs, som kan placeres direkte i mitokondrierne og sætte gang i deres aktivitet. Da forskerne aktiverede receptoren i hjernen på mus med Alzheimer-lignende og frontotemporal demens, normaliserede både mitokondriernes aktivitet og dyrenes hukommelse sig.
“Dette arbejde er det første, der etablerer en årsagssammenhæng mellem mitokondrie-dysfunktion og symptomer relateret til neurodegenerative sygdomme,” siger forskningsdirektør Giovanni Marsicano fra Inserm.
Astrocytter slipper skadelige frie radikaler ud
Et andet hold ved Weill Cornell Medicine i New York har fundet et beslægtet spor. I et studie publiceret i Nature Metabolism i november 2025 viser de, at frie radikaler fra mitokondrier i hjernens støtteceller, de såkaldte astrocytter, kan drive den betændelsestilstand, der ses ved demens.
Da forskerne behandlede mus med en gruppe stoffer kaldet S3QELs, der blokerer udslippet af frie radikaler, faldt aktiveringen af astrocytterne, de betændelsesfremmende gener blev dæmpet, og en bestemt skadelig ændring af tau-proteinet aftog, også efter at sygdommen var brudt ud.
“Jeg er virkelig begejstret for det translationelle potentiale i dette arbejde. Vi kan nu rette os mod specifikke mekanismer og gå efter de præcise steder, der er relevante for sygdommen,” siger Dr. Anna Orr, der er forskningsleder på studiet.
Sådan kan du selv passe på dine mitokondrier
Selvom medicin, der direkte retter sig mod mitokondrier, stadig er på forsøgsstadiet, peger eksisterende forskning på, at livsstil har stor betydning for, hvor godt cellernes kraftværker fungerer.
Motion. Regelmæssig fysisk aktivitet er ifølge en oversigtsartikel i tidsskriftet Brain Pathology en af de mest effektive strategier til at holde krop og hjerne sunde, og mitokondrierne er blandt de organeller i cellen, der reagerer stærkest på træning. Forfatterne fremhæver, at de gavnlige effekter for hjernens plasticitet og kognition delvist forklares ved ændringer i netop mitokondriernes funktion.
Kost. Et studie fra University of Southern California, publiceret i Frontiers in Nutrition i marts 2026, fandt at personer, der følger en middelhavsdiæt med olivenolie, fisk og bælgfrugter, har højere niveauer af to mitokondrie-mikroproteiner, humanin og SHMOOSE, som begge er forbundet med beskyttelse mod hjerte-kar-sygdom og neurodegeneration.
“Disse mikroproteiner kan fungere som molekylære budbringere, der oversætter det, vi spiser, til hvordan vores celler fungerer og ældes,” siger studiets ledende forsker Roberto Vicinanza.
Søvn. Søvn er den periode, hvor cellernes vedligeholdelse for alvor finder sted, og forskning peger i stigende grad på, at også mitokondrier er afhængige af denne natlige restitution for at fungere optimalt. Manglende søvn forbindes med øget oksidativt stress i hjernen, hvilket netop er en af de skadesmekanismer, Weill Cornell-forskerne nu er begyndt at kortlægge.
Ingen af vanerne kan stå alene som forebyggelse mod demens, men de spiller hver især en rolle for, hvor godt hjernens celler bevarer deres energi gennem livet.
