Senest.dk Redaktion
Et nyt EU-forbud trådte i kraft 1. maj og rydder ud i parfumer, tandpasta og hudpleje.
Forbuddet er en del af den såkaldte Omnibus VIII, der tilføjer en lang række stoffer til EU’s liste over forbudte eller begrænsede ingredienser i kosmetik. Produkter, der ikke overholder de nye regler, må ikke længere sælges i EU, uanset om de allerede står på hylderne.
Ændringerne følger af Commission Regulation (EU) 2026/78, som EU-Kommissionen vedtog 12. januar i år. I alt rammes 18 stoffer, hvoraf de fleste tilføjes den absolutte forbudsliste, mens andre får skærpede koncentrationsgrænser.
Hvilke stoffer er forbudt
Blandt de stoffer, der nu er helt forbudt at bruge i kosmetik på EU-markedet, er sølv i både nano- og massiv form samt multi-vægget kulstof-nanorør, der typisk har været brugt i visse makeup- og hudplejeprodukter. Også perborsyre og en række beslægtede salte ryger på listen, og det rammer især blegende tandpastaer.
Derudover tilføjes stoffer som acetonoxim, trimethylborat og N,N’-methylenediacrylamid, der primært har været anvendt som tekniske hjælpestoffer i fremstillingen af kosmetiske formuleringer. Fælles for dem er, at de er klassificeret som CMR-stoffer, altså mistænkt kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadelige.
Parfumestof i alle prisklasser begrænses
Det stof, der får størst praktisk betydning for forbrugerne, er sandsynligvis hexyl salicylat. Det er et udbredt parfumestof med en mild, sødlig blomsterduft, der findes i alt fra eau de toilette til shampoo, bodylotion og solcreme.
Stoffet er nu blevet klassificeret som reproduktionsskadeligt og må fremover kun bruges i begrænsede mængder. Hydroalkoholiske parfumer må indeholde op til 2 procent, mens grænsen er 0,5 procent i afvaskelige produkter og 0,3 procent i leave-on produkter som cremer og lotion. I tandpasta og mundskyl er grænsen helt nede på 0,001 procent.
I produkter rettet mod børn under tre år er stoffet stort set ikke tilladt. Det betyder, at producenter af både discount-shampoo og dyre parfumer har skullet omformulere før fristen.
Sølv ud af tandpastaen
Også sølv som ingrediens får trange kår. Mens nano-sølv og massivt sølv er helt forbudt, må mikron-størrelse sølvpulver fortsat bruges i tandpasta og mundskyl, men kun i en koncentration på maksimalt 0,05 procent. Sølv har været markedsført som antibakterielt i en del orale plejeprodukter, men brugen har længe været omdiskuteret.
Konserveringsmidlet o-phenylphenol og dets natriumsalt får tilsvarende skærpede grænser. Det må nu højst udgøre 0,2 procent i afvaskelige produkter og 0,15 procent i leave-on produkter.
Sådan tjekker du dine produkter
For forbrugere, der vil vide, om produkterne i badeværelsesskabet overholder de nye regler eller indeholder uønsket kemi, ligger svaret i ingredienslisten på pakken, den såkaldte INCI-liste. Her skal alle stoffer stå opført med deres officielle navne.
Forbrugerrådet Tænk Kemi anbefaler, at man læser deklarationen, og at man bruger deres app Kemiluppen som hjælp. Appen scanner stregkoden på et produkt og giver en vurdering baseret på indholdsstofferne. På Tænks egen side om appen lyder vejledningen kort: “Vend stregkoden på et produkt opad. Scan med Kemiluppen. Modtag en vurdering af kemien i produktet med A, B eller C-kolben.” Databasen rummer ifølge organisationen knap 44.000 produkter, og hvis et produkt ikke er registreret, kan brugeren selv indsende det til vurdering.
Tænk Kemi har desuden en oversigt over omkring 120 problematiske stoffer, som forbrugere kan holde øje med, herunder allergifremkaldende parfumestoffer, mistænkt hormonforstyrrende stoffer og kemikalier, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Selv om producenterne har haft fristen til 1. maj til at rydde ud, kan ældre lagervarer fortsat dukke op hos for eksempel internetbutikker uden for EU. Forbrugerrådet anbefaler her ekstra opmærksomhed på, hvad der står på pakken.
