Senest.dk Redaktion
Blomsterkarse er sneglenes yndlingsmad, og det kan beskytte dine grøntsager.
Sneglesæsonen står for døren i danske haver, og de fleste haveejere kender frustrationen ved at finde sønderspist salat og hullede kålblade morgenen efter. Et plante-trick fra britiske haveeksperter handler om at lede sneglene væk fra de værdifulde grøntsager, ikke at forsøge at skræmme dem væk.
Tricket går ud på at plante blomsterkarse, også kendt som tallerkensmækker, som en slags lokkemad rundt om eller foran de mere sårbare afgrøder. Princippet er enkelt: sneglene foretrækker blomsterkarsens bløde blade frem for de fleste køkkenhaveafgrøder, og hvis de finder den først, lader de salaten i fred.
Sådan virker push-pull-metoden
Dr. Hayley Jones, entomolog hos den britiske haveorganisation Royal Horticultural Society (RHS), beskriver metoden som “push-pull”. Strategien har tre lag, forklarer hun til RHS: den afgrøde man vil beskytte i midten, en ring af stærkt duftende urter omkring, og yderst en plante sneglene elsker at spise.
Konkret kan en salat omgives af salvie og timian, der virker som duftbarriere, og yderst en krans af blomsterkarse som “billig snegle-favorit”. Tanken er at sneglene møder blomsterkarsen først og bliver fanget der.
Jones tilføjer dog et vigtigt forbehold: “Om det virker i praksis i et haveanlæg, kan vi endnu ikke sige med sikkerhed”, siger hun og henviser til at RHS planlægger egentlige forsøg med metoden.
Hvor man placerer planten
Blomsterkarse er en énårig plante med kravlende vækst, der bliver omkring 0,3 meter høj og kan brede sig op til 2,5 meter, oplyser den danske Wikipedia-artikel om tallerkensmækker. Den kan så direkte i jorden fra slutningen af april og frem.
I køkkenhaven placeres den typisk langs bedkanten eller som en bræmme rundt om salat, kål eller jordbær. På altan og terrasse kan den dyrkes i krukke sammen med basilikum eller oregano. Hele planten lugter og smager kraftigt af sennepsolier, hvilket kan virke afskrækkende på visse insekter som bladlus, mens snegle altså gerne æder den.
Planten skal være etableret før sneglepresset for alvor sætter ind. I praksis betyder det, at frøene skal i jorden så tidligt som muligt i foråret, så planterne er kraftige nok til at tage et angreb, når sneglene begynder at vandre.
Det blomsterkarse ikke kan
Eksperter er enige om, at en enkelt plantestrategi ikke står alene mod en alvorlig sneglebestand. Haveselskabet anbefaler at kombinere flere metoder, herunder manuel indsamling, fælder og biologisk bekæmpelse med nematoder, skriver organisationen i sin guide til sneglebekæmpelse.
Mod tunge angreb af dræbersnegle henviser Haveselskabet desuden til sneglekorn baseret på jernfosfat, der sætter sneglenes fordøjelse i stå og er godkendt til brug i økologisk havebrug.
Også vandingstidspunktet betyder noget. RHS peger på, at det at flytte vandingen fra aften til morgen kan give nogenlunde samme beskyttelse som sneglekorn, fordi haven så er tør, når sneglene er mest aktive efter mørkets frembrud.
Endelig er der valget af afgrøde. Robuste sorter klarer sig bedre end de blødeste, og det gælder også grøntsager: røde salater og cikoriesalater bliver typisk angrebet mindre end almindelig icebergsalat. Blomsterkarsen er altså et nyttigt værktøj i værktøjskassen, ikke et mirakelmiddel.
