Senest.dk Redaktion
Italienske forskere udfordrer den gængse opfattelse af, hvad der får søvn til at føles dyb.
Det er ikke kun stille, drømmeløs bevidstløshed der opleves som dyb søvn. Også levende og altopslugende drømme får hvilen til at føles dybere, viser et omfattende studie fra IMT School for Advanced Studies Lucca i Italien.
Forskerne fulgte 44 raske voksne gennem 196 overvågede nætter i søvnlaboratoriet og vækkede dem mere end 1.000 gange undervejs, oplyser instituttet i en pressemeddelelse. Hver gang skulle deltagerne beskrive deres mentale oplevelser og vurdere, hvor dybt de havde sovet.
Resultatet bryder med en lærebogsforestilling om søvn: at den dybeste hvile kun findes der, hvor bevidstheden er helt slukket og hjernen domineret af langsomme bølger.
Drømmen som indre stillads
Når forskerholdet sammenholdt deltagernes beskrivelser med hjernens elektriske aktivitet, viste der sig et mønster, som er beskrevet i tidsskriftet PLOS Biology. Den dybeste følte søvn opstod både ved fuldstændig bevidstløshed og ved fordybende drømmeoplevelser. Den letteste søvnfølelse fulgte derimod de fragmenterede, halvt bevidste tilstande, hvor deltagerne kun havde en vag fornemmelse af at være til stede.
“Med andre ord føles ikke al mental aktivitet under søvn ens. Kvaliteten af oplevelsen, særligt hvor fordybende den er, lader til at være afgørende,” siger Giulio Bernardi, professor i neurovidenskab ved IMT School og studiets seniorforfatter.
Han forklarer, at drømme tilsyneladende kan ændre den måde, den sovende selv tolker sin hjerneaktivitet på, sådan at jo mere fordybende drømmen er, jo dybere føles søvnen.
Søvntrykket falder, men hvilen føles dybere
En anden overraskelse fandt forskerne i søvnens udvikling hen over natten. Selv om det fysiologiske søvntryk og deltagernes egen følelse af træthed faldt i takt med, at natten skred frem, oplevede de tværtimod, at deres søvn blev mere dyb. Forklaringen ser ud til at hænge sammen med, at drømmene gradvist blev mere altopslugende.
Forskerne foreslår, at drømmene fungerer som en slags indre stillads, der holder den sovende afskåret fra omverdenen og opretholder fornemmelsen af, at hvilen er dyb, selv når hjernen i biologisk forstand er på vej mod opvågning.
Studiet zoomede ind på den fase, der i fagsproget kaldes NREM2, altså den mellemdybe ikke-REM-søvn, hvor de fleste mennesker bruger en stor del af natten. Det er især her, drømmene har stået i skyggen af de mere fortællende REM-drømme.
Kan forklare dårlig søvn med normale målinger
Pointen kan få betydning for, hvordan dårlig søvn diagnosticeres. Søvnklinikker måler typisk objektive parametre som hjernebølger, vejrtrækning og puls, men studiet peger på, at oplevelsen af dyb søvn også afhænger af noget, som ikke fanges af apparaturet.
“Hvis drømme er med til at fastholde følelsen af dyb søvn, kan ændringer i drømmemønstret være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker føler de sover dårligt, selv om de almindelige objektive søvnmål ser normale ud,” siger Bernardi.
Studiet er finansieret af et Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd og blev publiceret den 24. marts 2026.
