En stoletest og et håndgreb afslører mere om dødsrisikoen end konditionsniveauet.
Hvor stærk er du i benene og hænderne? Spørgsmålet kan vise sig at sige mere om dine udsigter til et langt liv end løbeturen i parken. Det fremgår af et amerikansk studie, der har fulgt over 5.000 kvinder mellem 63 og 99 år i otte år, og som blev offentliggjort i JAMA Network Open i februar.
Forskerne fra University at Buffalo målte to ting: hvor hårdt deltagerne kunne klemme i et håndholdt dynamometer, og hvor hurtigt de kunne rejse sig fra en stol fem gange i træk. Begge mål hang tæt sammen med dødeligheden over opfølgningsperioden. For hver ekstra 7 kilo gribestyrke faldt dødeligheden med 12 procent, og for hvert seks sekunder hurtigere stoletest faldt den med fire procent.
Sammenhængen holdt sig, selv når forskerne kontrollerede for deltagernes fysiske aktivitet, gangtempo (en indikator for konditionen) og inflammationsmarkører i blodet. Også de kvinder, der ikke nåede sundhedsmyndighedernes anbefaling om 150 minutters konditionstræning om ugen, havde lavere dødelighed, hvis de var stærke.
Styrke uafhængigt af løbeturen
“Hvis du ikke har muskelstyrke nok til at rejse dig op, bliver det svært at lave konditionstræning som at gå,” siger studiets førsteforfatter Michael LaMonte, epidemiolog ved University at Buffalo, i universitetets pressemeddelelse.
Han ser musklerne som en grundforudsætning for kroppens øvrige aktivitet: “Muskelstyrke gør på mange måder kroppen i stand til at bevæge sig fra ét punkt til et andet, særligt når man arbejder mod tyngdekraften,” siger han.
Studiet er det største af sin slags og bygger på data fra 5.472 kvinder i den amerikanske OPACH-undersøgelse, en udløber af det store Women’s Health Initiative. Gennemsnitsalderen var knap 79 år, og knap 2.000 deltagere døde i løbet af de godt otte års opfølgning.
Sådan måler du selv din styrke
Begge tests bruges også i dansk almen praksis. Rejse-sætte-sig-testen på 30 sekunder anbefales blandt andet af Dansk Selskab for Almen Medicin til funktionsvurdering hos ældre.
Stoletest: Brug en almindelig spisestuestol uden armlæn med en sædehøjde på omkring 43 centimeter. Kryds armene over brystet, og tæl, hvor mange gange du kan rejse dig helt op og sætte dig igen på 30 sekunder. Færre end otte rejsninger regnes som tegn på nedsat funktion hos ældre over 60 år.
Gribestyrke: I klinikken måles styrken med et dynamometer, men en simpel hjemmevariant er at fylde en plastflaske med vand, holde den med strakt arm og se, hvor længe og hvor fast du kan holde grebet. Test begge hænder, og gentag over tid for at følge udviklingen.
Suppedåser virker også
Man behøver ikke et motionscenter for at opbygge styrken, påpeger LaMonte: “Selv suppedåser eller bøger som modstand giver musklerne stimulus,” siger han.
Konklusionen fra forfatterne er, at både løbeturen og styrketræningen hører til, hvis man vil ældes godt. Studiet udfordrer ikke konditionstræning, men det viser, at mange ældre kvinder kan vinde leveår ved at koncentrere sig om styrken i hænderne og benene, uafhængigt af hvor meget de ellers motionerer.