Olieprischok og leverandørpres får landets største dagligvarekoncern til at advare om dyrere indkøb.
Bag varslet står Anders Hagh, koncernchef i Salling Group, der i december lovede danske forbrugere lavere priser i køledisken. Hans uofficielle skøn nu er, at de varslede prisstigninger fra leverandørerne vil føje cirka en procent til dagligvareinflationen.
“Med de prisstigninger som leverandører har varslet her inden for den kommende tid, er vores uofficielle estimat, at det kan føre til en procents yderligere dagligvareinflation,” siger han.
Hagh vil ikke pege på enkelte varegrupper. Stigningerne ventes at ramme bredt, fordi de drives af stigende energi- og transportomkostninger, ikke en enkelt råvare.
Brent-olien er steget 65 procent siden februar
Den udløsende faktor er krigen mellem USA, Israel og Iran og lukningen af Hormuz-strædet, hvor cirka en femtedel af verdens olieforbrug normalt fragtes igennem.
Brent-olien lå i april i gennemsnit på 117 dollar pr. tønde, 46 dollar højere end februar-gennemsnittet, oplyser det amerikanske energiinformationsagentur EIA i sin seneste prognose. På toppen den 7. april kostede en tønde 138 dollar.
EIA venter gradvis genåbning af strædet sidst i maj og en pris på omkring 106 dollar i andet kvartal, men vurderer, at handelsmønstrene først normaliseres i slutningen af 2026 eller starten af 2027.
Salling Group lægger pres på leverandørerne
Koncernen, der driver Bilka, Føtex og Netto, har endnu ikke accepteret de varslede stigninger og forhandler ifølge Hagh hårdt med leverandørerne.
“Det er klart, at der er nogle prisstigninger, som kan forsvares med de olieprisstigninger, vi ser lige nu, men vi skal være sikre på, at det er den eneste årsag til, at priserne stiger,” siger han.
Hagh signalerer samtidig, at kæden selv vil bære en del af presset. “Vi skal nok tage vores del selv. Det har vi også gjort tidligere,” siger han.
Inflationen stiger igen efter et roligt forår
Forbrugerpriserne steg 1,4 procent fra april 2025 til april 2026, mod 1,2 procent i marts, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Det er transportgruppen og særligt brændstofpriser, der trækker indekset op.
Kerneinflationen, hvor energi og uforarbejdede fødevarer er pillet ud, lå på 1,6 procent og bæres især af husleje.
Nationalbanken: 4,5 procent i risikoscenarie
Nationalbanken venter i sin marts-prognose en inflation på 1,8 procent for hele 2026. Banken understreger, at “udviklingen i energipriserne som følge af krigen i Mellemøsten udgør en betydelig risiko for inflationen fremadrettet.”
Bliver olie- og gasforsyningen fra Den Persiske Golf begrænset i længere tid, kan inflationen ifølge banken stige til 4,5 procent.
Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen forsøger samtidig at dæmpe frygten for endnu et prischok som det, der ramte efter Ruslands invasion af Ukraine.
“Trods de nuværende stigninger i energipriserne forventer vi ikke, at vi ser ind i en inflationskrise, som den vi oplevede efter Ruslands invasion af Ukraine,” siger han.
For forbrugerne betyder det, at den priskrig, supermarkederne har kørt siden årsskiftet med smør, kød og mejeri som lokketilbud, vil møde modvind fra leverandørsiden hen over sommeren. Hvor langt prisstigningerne slår igennem, afhænger af, hvor hurtigt olieprisen falder tilbage, og hvor meget Salling Group og konkurrenterne kan eller vil absorbere selv.