Rejsende fik pålagt absurd ekstra gebyr hos Ryanair på 860 kroner: Du gætter aldrig, hvorfor hun fik det

21/05/2025 16:54

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
Du gætter aldrig, hvorfor hun fik det.

Andre læser også

Det lyder næsten som en joke, men Ryanair har endnu engang overgået sig selv.

Denne gang blev det en flamsk kvinde, der måtte punge ud med et beløb svarende til en god middag på en københavnsk restaurant, fordi hun glemte sit eget navn. Ja, du læste rigtigt.

27-årige Wieb Craps troede egentlig, hun havde styr på det hele, da hun bookede billetter til en hyggelig weekendtur med vennerne.

Men den morgen, hvor hun besluttede sig for at dobbelttjekke, om vennernes navne var korrekt stavet, blev hun brat hevet tilbage til virkeligheden.

For selvom alle hendes venners navne sad lige i skabet, var der pludselig et problem med hendes eget.

”Jeg skrev mit eget navn forkert. Jeg glemte, at jeg hedder Wiebigje, og skrev Wieb i stedet,” forklarer hun i en TikTok-video, som på rekordtid er blevet et viralt hit med over 40.000 visninger.

"Et navn, ingen nogensinde har brugt"

Hvordan kan man overhovedet glemme sit eget navn? Ifølge Wieb er svaret ganske simpelt: Det rigtige navn er nemlig aldrig blevet brugt.

”For 27 år siden gav mine forældre mig et navn, som ingen nogensinde har brugt. Wieb er en forkortelse af mit rigtige navn, Wiebigje, men jeg har levet hele mit liv som Wieb,” fortæller hun.

Det forklarer måske også, hvorfor Ryanair ikke ville lade fejlen gå ubemærket hen.

Den lille tastefejl kostede nemlig hele 115 euro, svarende til omkring 860 danske kroner.

”Jeg skal betale 115 euro for at ændre det. 115 euro, fordi jeg glemte mit eget navn,” siger hun frustreret.

Ryanair holder fast

Selvom historien har fået masser af opmærksomhed online og vækket sympati blandt tusindvis af brugere, så var Ryanair ikke til at rokke.

Gebyret skulle betales, og dermed punktum. En klassisk Ryanair-historie kunne man fristes til at sige, og et godt råd er måske at dobbelttjekke både eget og andres navne, før man trykker 'køb' - især hvis ens forældre har været lidt for kreative ved dåben.

Du kan se hendes TikTok-video herunder: