Det værste, man kunne forestille sig, blev virkelighed.
Sådan beskriver 22-årige Rachael Burns, der allerede er mor til en dejlig lille pige, den situation, hun nu står overfor.
Hun fortæller, at hun kort tid efter fødslen af sin datter begyndte at bemærke flere ændringer i sin krop – særligt i sit syn.
Snart indså hun, at noget var meget galt, især efter at have lidt af flere migræneanfald.
Optikeren diagnosticerede hende med "tørre øjne" og anbefalede øjendråber samt briller med styrke.
Men Rachaels tilstand blev kun værre. Det blev så alvorligt, at hun i maj sidste år måtte indlægges, da hendes ansigt blev skævt, og hun ikke kunne åbne det ene øje.
Det var her, hun modtog den chokerende besked om, hvad der egentlig forårsagede hendes "tørre øjne".
De opdagede nemlig en kræfttumor, skriver LadBIBLE.
Tumoren var en af de mest aggressive former for kræft, DIPG, som der desværre ikke findes nogen behandling mod.
DIPG står for ‘diffus intrinsic pontine glioma’. ‘Pontine’ refererer til det område i hjernen – hjernebroen – hvor tumoren sidder. Tumoren er en type ‘gliom’, fordi den opstår i de støtteceller, der findes i hjernen – de såkaldte gliaceller, som er placeret mellem nervecellerne.
At tumoren er ‘diffust infiltrerende’ betyder, at den ikke presser på vævet omkring sig, som mange andre tumorer gør. I stedet vokser den ind i hjernens normale celler.
Tumoren sidder i det område, hvor hjernens signaler til arme og ben passerer, samt hvor mange af de nervekerner, der styrer hoved og hals, findes. Derfor har børn, der rammes af DIPG, ofte problemer med at kontrollere deres arme, ben og følesans.
Der findes desværre ingen behandling, der kan helbrede sygdommen, og gennemsnitlig levetid efter diagnosen er kun ni måneder.
"Hele min verden faldt sammen"
"Jeg havde slet ikke regnet med at få så frygtelige nyheder. Jeg havde håbet på at få mindst et år eller to."
"Det har påvirket mig dybt mentalt. Jeg brød helt sammen."
"Min partner Robert har været nødt til at tage sig af størstedelen af plejen af vores datter, og det får mig til at føle mig helt ubrugelig – som om jeg bliver frataget en stor del af det at være mor."
