Sky Disson dypper sin datter Lillies hænder og fødder i farve og laver et aftryk på et lærred.
Hun er klar over, at dette er deres sidste øjeblikke sammen.
Lillie besvimede i sin seng og stoppede med at trække vejret. Sky ringede straks efter en ambulance, mens hendes kæreste Peter begyndte at give førstehjælp, ifølge Mirror.
"Hun lå helt stille med lukkede øjne og reagerede ikke på noget. Jeg kunne se, at hun blev blå foran mig. Det var som om, hun ville sove for evigt. Det var frygteligt at se på," fortæller Sky til det britiske medie.
Ambulancen ankom indenfor fem minutter, men det tog i alt 24 minutter, før Lillies hjerte begyndte at slå igen.
Hun blev straks overført til en specialafdeling på St. Mary’s Hospital i London.
Scanninger viste, at iltmanglen havde givet Lillie permanente hjerneskader, og det eneste lægerne kunne gøre, var at lægge hende i respirator og håbe på det bedste.
Ti dage gik uden tegn på forbedring.
"Lægerne fortalte os, at hun ville være sådan resten af sit liv. De foreslog, at vi skulle slukke for respiratoren, men gav os tid til at tænke over det," siger Sky.
Sky og Peter blev rådet til at sige et endeligt farvel, så Sky begyndte at tage aftryk af Lillies hænder og fødder som minde. De besluttede, at de ikke ville lade hende lide mere, så hun skulle selv have valget mellem liv og død.
"De spurgte, om jeg ville holde hende, men jeg kunne ikke. Jeg var ikke stærk nok," fortæller Sky.
Peter tog Lillie i sine arme. Lægerne begyndte langsomt at fjerne rør og slanger fra hende.
"At lade dem tage rør og slanger ud var noget af det sværeste. Alle mine instinkter som far skreg, at de skulle stoppe," fortæller Peter.
Øjeblikket var intenst.
Mens de ventede på, at Lillies krop skulle blive slap, skete noget uventet.
Hendes brystkasse fortsatte med at hæve og sænke sig. Hun trak vejret selv.
"Det var et fantastisk øjeblik. Hun tog sin første vejrtrækning og kæmpede slet ikke for det. Det var en enestående følelse," fortæller Sky, som fik sin datter i armene igen.
Lægerne og sygeplejerskerne i rummet var dybt overraskede og glade over Lillies vilje til at leve, men de advarede de nu glade forældre om, at det kunne vende hvert øjeblik.
De næste mange dage sad Sky og Peter ved Lillies side og fulgte hvert eneste åndedrag. Sygeplejerskerne prøvede at lette noget af presset på forældrene ved at slukke for displayet på maskinerne, så Sky og Peter ikke så sig blinde på dem.
Efter tre dages observation blev Lillie overført til et hospice. Efter en uge her fik hun lov til at komme hjem. Lægerne var stadig overbevist om, at hun skulle have intensiv pleje resten af livet.
Otte måneder efter at Lillies hjerte stoppede, fortsatte hun sin vilje til at leve.
Men næsten en halv time uden ilt til hjernen har konsekvenser.
Hun er blevet meget følsom over for berøring og skal have ugentlig fysioterapi. Det er også tvivlsomt, om hun nogensinde vil komme til at gå.
Specialister siger, at Lillies historie er så usædvanlig, at de ikke kan forudsige hendes fremtid.
"Selvom hun får udfordringer, så prøver jeg at være positiv. Hun ville leve og trække vejret," siger Sky.
