Den amerikanske YouTuber går all-in med sine absurd fascinerende videoer. Han har lavet verdens mindste cykel, en cykel med 60 tennisbolde som dæk, og endda én med opdelte, halvcirkulære hjul.
Det fantastiske ved alle hans eksperimenter er, at selvom de kan lyde bizarre, så virker de faktisk i sidste ende. Og som seer får du fornøjelsen af at se The Q bygge disse cykler, hvorfor du faktisk kan følge disse videoer, hvis du vil lave din egen unikke cykel.
Selvom The Q's cykel ikke har hjul, afhænger den stadig af roterende elementer, der hjælper med at skubbe den fremad. Cyklen kommer med to sæt hjulbælter, monteret i absurde vinkler for at skabe en af de mest opsigtsvækkende silhuetter, man kan forestille sig.
Måden, Wheelless Bike fungerer på, minder lidt om en tank, som også er udstyret med de roterende hjulbælter, der driver den fremad. Er det 'teknisk korrekt' at sige, at denne cykel ikke har hjul? Nej, for den har roterende elementer overalt.. Men den har ikke store gummihjul, som man normalt ser på en cykel.
Træd i pedalerne, og hjulbælterne roterer, og fører dig fremad. Forvent dog ikke at nå høje hastigheder, da hjulbæltet har en lille og krum radius. Men du kan bestemt forvente nogle nysgerrige blikke og måske et par spørgsmål fra forbløffede tilskuere.
For at bygge den hjulløse cykel fandt The Q sig en cykelramme uden hjul. I stedet for at installere de konventionelle cirkulære hjul brugte han lineære metaldele med kæder monteret på fælgen og et gummibælte rundt om kæderne.
For at få pedalerne til at virke med dette bælte tilføjede The Q et ekstra gear til cykelrammen, der forbinder pedalerne til toppen af det bagerste 'hjul'. For at sikre hjulene sidder, hvor de skal, blev de derefter fastgjort to steder, hvilket tillod dem at holde deres vinklede monteringsposition, når den var i brug.
Han siger ikke noget i videoen, hvorfor man ikke får svar på specielt meget. Den er dog 6 minutter og 47 sekunder lang, og det er nærmest en form for visuel rejse, som The Q tager seerne med på.