Krokodille fundet med død kvinde i munden: Lokale måtte vente timer på at få hendes krop fri

26/03/2025 05:16

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Wikimedia Commons
Krokodille ses med død kvinde i munden.

Andre læser også

En fredelig dag ved en indonesisk flod forvandlede sig til en tragedie, da en 43-årig kvinde mistede livet i et krokodilleangreb, mens hun var i gang med at samle vandspinat sammen med sine veninder.

Tarti Kolengsusu befandt sig ved Air Biak-floden med tre veninder, da en stor krokodille pludselig angreb, greb fat i hendes ben og trak hende ned under vandet.

Ifølge Dailymail kæmpede hun desperat for sit liv, skreg om hjælp og forsøgte at holde fast i sine venners hænder, men rovdyrens overvældende styrke gjorde modstanden forgæves.

På trods af ihærdige forsøg på at redde hende, måtte veninderne til sidst opgive og løbe efter hjælp.

Da redningsfolk og lokale nåede frem, var det desværre for sent. Krokodillen havde allerede kvalt hende og svømmede fortsat rundt i floden med hendes livløse krop i gabet.

Optagelser fra stedet viser den store krokodille kredse nær bredden, mens Tarti Kolengsusus lange hår flyder i vandet.

Vidner kunne intet stille op, mens dyret tilsyneladende "legede" med sit bytte.

Veninder måtte give slip

Først efter to timers ventetid slap krokodillen sit tag, hvilket gjorde det muligt for de lokale at bjærge kvindens krop.

"Hun råbte: ’Hjælp mig, jeg er i fare!’, men hendes veninder måtte slippe taget, da de frygtede selv at drukne," udtaler den lokale politichef.

Antallet af krokodilleangreb i Indonesien er stigende, da rovdyrene i højere grad bevæger sig tættere på beboede områder som følge af overfiskeri, minedrift og ødelæggelse af deres naturlige levesteder.

Indonesien har verdens højeste forekomst af angreb fra saltvandskrokodiller, hvor omkring 450 mennesker har mistet livet i løbet af det seneste årti.

Myndighederne planlægger nu at diskutere mulige løsninger for at forhindre lignende tragedier, men de lokale frygter, at konflikten mellem mennesker og krokodiller kun vil eskalere i takt med, at deres leveområder overlapper mere og mere.