40-årige Elisabeth Stenersen havde tilsyneladende det perfekte liv: et drømmejob, et lykkeligt ægteskab, et hus i et eftertragtet kvarter og to vidunderlige børn. Men på trods af det, følte hun, at noget manglede, og jagten på det perfekte liv stoppede ikke her.
Det fortæller Elisabeth til Dagbladet.
For nogle år siden blev Elisabeth tilbudt at starte den populære madleveringstjeneste Wolt i Norge, mens virksomheden stadig var ny. Hun greb chancen, selvom hun aldrig tidligere havde bestilt mad online.
Skiftet fra en stabil karriere hos Equinor til en ukendt start-up blev hurtigt en stor udfordring, især med to små børn og en mand hjemme. Situationen blev yderligere kompliceret, da corona-pandemien ramte og skabte en massiv vækst for Wolt. Elisabeth og hendes team blev presset til det yderste, hvilket hurtigt påvirkede hendes helbred. En dag bemærkede hendes frisør, at hun mistede hår, og stress og søvnmangel tvang hende til at sygemelde sig.
I de første dage på sofaen indså Elisabeth snart, at hun måtte prioritere sin sundhed. Hun forsøgte at træne, men hendes krop var ikke klar. "Jeg gik til lægen og spurgte, om det var normalt," siger hun. Lægens svar var, at hun havde brug for længere tid til at komme sig.
Måtte tage vigtig erkendelse for at komme tilbage
Efter fire måneder følte Elisabeth sig klar til at vende tilbage til arbejdet, men hendes leder var bekymret for, om hun ville kunne klare det. Elisabeth nægtede at give op og ønskede at bevise, at det var muligt at kombinere en krævende karriere med at være en god mor. Da hun vendte tilbage, indså hun imidlertid, at hendes problemer ikke kun skyldtes arbejdspresset.
Hun erkendte, at hun levede et liv, der ikke var hendes eget. "Jeg følte, at jeg levede et andet liv, end hvad der var rigtigt for mig," siger hun. Følelsen af utilstrækkelighed og ensomhed, selv i ægteskabet, førte til en skilsmisse.
Elisabeth flyttede fra Holmenkollen til en mindre lejlighed tættere på byen for at være nærmere børnenes skole og sit arbejde.
I dag har Elisabeth fundet en ny balance i livet. Hun har lært at prioritere og accepterer, at hun ikke kan være den bedste til alting. At være single har givet hende ny selvtillid, og hun bruger tid på venner, rejser og motion. "Jeg opfordrer ingen til at skilles, men til at konfrontere deres problemer og finde løsninger," siger hun. For Elisabeth var det en nødvendighed for at finde lykken igen.
