Senest.dk Redaktion
Mælkevejen blev slynget mere end 90 grader om efter et kosmisk sammenstød.
Vi er alle vokset op med det samme billede af vores galakse: en flad, roterende skive af stjerner, som vi selv svæver rundt i. Men det billede holder måske ikke.
Ny forskning tyder på, at Mælkevejens skive på et tidspunkt i sin tidlige historie tippede mere end 90 grader om, altså bogstavelig talt væltede om på siden, efter et voldsomt frontalt sammenstød med en anden galakse. Resultaterne blev præsenteret på Royal Astronomical Societys nationale astronomikonference i Birmingham tirsdag den 21. juli 2026.
Bag arbejdet står Kirill Batrakov fra Durham University i Storbritannien. Sammen med sit hold kørte han supercomputer-simuleringer af 25 galakser, der ligner Mælkevejen, i den såkaldte Auriga-simulering. Konklusionen: galakser med den langsomst roterende stjernehalo havde alle to ting til fælles – de havde været igennem et frontalt sammenstød med en anden galakse, og de havde oplevet en “skive-vending”.
Synderen hedder Gaia-pølsen
For omkring 10 til 11 milliarder år siden ramte en massiv dværg-galakse den unge Mælkevej med fuld kraft. Astronomerne kalder den Gaia-Sausage-Enceladus, i daglig tale bare “Gaia-pølsen”, fordi kollisionen efterlod milliarder af stjerner i lange, aflange baner formet som en pølse. Det regnes for den største enkeltbegivenhed i Mælkevejens tidlige historie.
Netop det sammenstød peger forskerne nu på som den mest sandsynlige årsag til, at vores galakse blev vendt om.
“Vi ved allerede, at Mælkevejen tidligere har haft en voldsom frontal kollision med en galakse kaldet Gaia-Sausage-Enceladus, ofte bare kaldet Gaia-pølsen. Derfor tror vi, at Mælkevejens skive sandsynligvis er blevet vendt om på et tidspunkt,” forklarer Kirill Batrakov.
En skive-vending defineres som en ændring i skivens orientering på mere end 90 grader. Med andre ord kunne hele Mælkevejen have “lagt sig ned på siden”.
Langsomme stjerner røber sporet
I årevis har astronomerne undret sig over en mærkværdighed. Mens selve stjerneskiven i Mælkevejen suser rundt med omkring 220 kilometer i sekundet, kravler den ydre stjernehalo kun af sted med 10 til 20 kilometer i sekundet, oplyser mediet ZME Science. Den påfaldende langsomme rotation har manglet en god forklaring.
Simuleringerne giver nu et bud: en gammel skive-vending kan efterlade præcis den slags langsomt bevægende stjerner. Og vendingen behøvede ikke tage evigheder. Ifølge Batrakov skete den hurtigste af slagsen på cirka 150 millioner år, men det er stadig ikke en øjeblikkelig proces.
Det får konsekvenser for måden, vi tænker på vores eget hjørne af universet.
“En skive-vending betyder også, at de fleste af Mælkevejens stjerner engang bevægede sig ad helt andre baner end i dag, muligvis også vores egen Sol. Vores ‘stabile’ plads i galaksen har måske ikke været så stabil i hele Solsystemets levetid,” siger Kirill Batrakov.
Et andet hold nåede samme resultat
Forskningen fra Durham er endnu ikke fagfællebedømt, hvilket er normalt for resultater, der fremlægges på en konference. Men et uafhængigt hold har allerede peget i samme retning fra en helt anden vinkel.
I et studie offentliggjort i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics i 2026 kortlagde forskere ledet af Ling Zhu formen på Mælkevejens mørke stof-halo ved at følge bevægelserne af mere end 600.000 kæmpestjerner, observeret med Gaia-rumteleskopet og det kinesiske LAMOST-teleskop. De fandt, at den ydre mørke-stof-halo ligger næsten lodret i forhold til stjerneskiven, som om den indre del og skiven er tippet, mens den ydre halo har holdt fast i sin gamle orientering.
To vidt forskellige metoder, samme overraskende svar: den galakse, vi kalder hjem, har engang set helt anderledes ud, end den gør i dag.
