Sebastian Ilsøth
De tidlige øbosættere kan ifølge nye videnskabelige fund have mestret sejlads på åbent hav langt tidligere end hidtil antaget.
En ny analyse af værktøjer fundet på flere sydøstasiatiske lokaliteter får forskere til at revurdere, hvordan og hvornår tidlige mennesker krydsede store havstrækninger.
De nye fund, der er offentliggjort i Journal of Archaeological Science, udfordrer etablerede opfattelser af de palæolitiske samfunds teknologiske formåen og indikerer en langt mere kompleks maritim historie i regionen.
Tidlige spor afsløret
I årtier har eksperter antaget, at de søfartsevner, der krævedes for sådanne rejser, lå uden for rækkevidde af stenaldermenneskerne.
Men ifølge den nye forskning, der er offentliggjort i Journal of Archaeological Science, modsiger disse fund denne opfattelse og antyder, at maritim innovation ikke kun var begrænset til Afrika og Europa.
Gennembruddet stammer fra stenredskaber, der er fundet på Filippinerne, i Indonesien og på Timor-Leste. Forskerne mener, at disse værktøjer peger på maritime færdigheder, som svarer til langt senere samfunds og måske er helt op til 40.000 år gamle.
Den største udfordring ved at bekræfte så tidlig nautisk aktivitet er ifølge Express US manglen på bevaret organisk materiale, som træ og fibre, der ville have udgjort de oldtidens både.
Beviser for teknologi
Studiet påpeger, at nyligt opdagede stenredskaber giver indirekte beviser for de manglende organiske materialer.
Forskerne fandt spor af plantebearbejdning, der relaterer sig til “udvinding af fibre, som er nødvendige for at lave reb, net og bindingsmateriale, der er essentielle for bådebygning og havfiskeri.”
Disse fund blev gjort i forbindelse med fiskekroge, netvægte, benredskaber samt rester af dybhavsarter som tun og haj.
Ifølge forfatterne giver disse fund et detaljeret billede af et samfund med en solid forståelse for både sørejser og havfiskeri.
“Resterne af store rovfisk i åbent hav viser evnen til avanceret søfart samt kendskab til sæsonbestemte variationer og migrationsruter for disse fiskearter,” skrev forskningsteamet ifølge Express US.
Samlingen af værktøjer og maritime spor viser, at det var nødvendigt med stærk og veludført kordage til at fange den marine fauna.
Forfatterne antyder, at værktøjerne vidner om avancerede metoder til at fremstille reb og fiskeudstyr og tyder på, at tidlige søfarende brugte plantematerialer både til at bygge og sikre deres fartøjer, før de anvendte lignende materialer til jagt på havet.
En ny forståelse af rejserne
Fund af fossiler og værktøjer på fjerntliggende øer er tidligere blevet betragtet som beviser på, at tidlige mennesker tilfældigt sejlede over havene. Den nye undersøgelse sætter dog spørgsmålstegn ved denne opfattelse og hævder, at sådanne rejser var et resultat af bevidst planlægning, ikke tilfældigheder.
I stedet for at rejse på improviserede tømmerflåder, foreslår forskerne, at de forhistoriske rejsende var dygtige navigatører, der besad de nødvendige færdigheder til at krydse åbent hav.
I en pressemeddelelse understregede forskerne, at den avancerede maritime teknologi i det forhistoriske Sydøstasien vidner om den opfindsomhed, der præger “de tidlige filippinske folk og deres naboer,” hvis viden sandsynligvis gjorde regionen til et centrum for teknologisk innovation for titusinder af år siden, og som dannede grundlaget for de maritime traditioner, der stadig lever i dag.
Kilder: Journal of Archaeological Science, Express US
