Forskere løser gådefuldt mord – 700 år efter at det fandt sted

Et længe diskuteret arkæologisk mysterium er nu blevet opklaret i Budapest, hvor forskere har bekræftet identiteten af skeletrester, der blev opdaget for mere end 100 år siden.

Et internationalt forskerteam har nu fastslået, at knoglerne tilhører Béla, hertug af Macsó – en royal figur med tilknytning til både Árpád- og Rurik-dynastierne.

Hvordan det hele startede
Historien går tilbage til 1915, da udgravninger på det dominikanske kloster på Margretheøen i Budapest afslørede skelettet af en ung mand i sakristiet.
De tidlige undersøgelser – baseret på gravens placering, middelalderlige kilder og de betydelige skader på knoglerne – fik forskere til at tro, at det kunne være resterne af Béla, hertug af Macsó.
Ifølge samtidige krøniker blev Béla født efter 1243 og dræbt i 1272. På sin mors side var han barnebarn af kong Béla IV, og på sin fars side stammede han fra den nordlige Rurik-dynasti.

Sværdslagene
Østrigske kilder fra det 13. århundrede hævdede, at Béla blev myrdet af Henrik “Kőszegi” og hans medskyldige. Samtidige beretninger beskriver også, hvordan hans søster Margit og hans niece Erzsébet hentede hans lemlæstede lig og bragte det til klostret for begravelse.
I årene efter fundet blev knoglerne overført til antropologen Lajos Bartucz ved universitetet i Budapest, som dokumenterede 23 sværdskader, herunder alvorlige slag mod kraniet.
Hans rapporter fra 1930’erne var de sidste offentlige optegnelser, før resterne forsvandt og blev antaget at være gået tabt under krigen.

Genopdagelsen og det nye hold
I 2018 dukkede sporene uventet op igen, da postkranielle knogler blev fundet i en trækasse i Ungarns Naturhistoriske Museums omfattende antropologiske samling.
Kraniet var derimod blevet bevaret separat i Aurél Török-samlingen ved ELTE.
Samme år dannede et team under ledelse af Tamás Hajdu fra ELTE et internationalt konsortium bestående af antropologer, genetikere, arkæologer, radiokarbonspecialister og andre eksperter.
Deres mål var at bekræfte, om knoglerne faktisk tilhørte hertugen, og at rekonstruere omstændighederne omkring hans død ved hjælp af moderne videnskabelige metoder.

Projektet er af stor historisk betydning. Ud over de veldokumenterede rester af kong Béla III kendes der ifølge forskere ingen andre næsten komplette skeletter fra Árpád-dynastiet. Studiet giver også sjælden adgang til genetisk materiale knyttet til Rurik-dynastiet. Forskningsteamet omfattede eksperter fra Wien, Bologna, Helsinki, Harvard og flere ungarske institutioner.

Liv, kost og oprindelse
Antropologiske undersøgelser viste, at manden begravet på Margretheøen var i begyndelsen af tyverne, hvilket stemmer overens med Béla’s dokumenterede dødsalder. De første radiokarbonmålinger gav en lidt tidligere datering end forventet, hvilket førte til yderligere analyser.
Undersøgelser fra Nuklearforskningsinstituttet i Debrecen viste et højt forbrug af animalsk protein, herunder fisk og mulige skaldyr påvirket af ældre kulstofkilder, hvilket medførte en velkendt reservoir-effekt.
Analyse af tandsten afslørede tusindvis af mikrofossiler, som stivelseskorn fra hvede og byg samt varmeforandrede partikler, der indikerede måltider med kogt semulje og bagt hvedebrød.
Strontiumisotop-analyser viste, at personen havde tilbragt sine barndomsår i det bredere Karpatiske bassin. Dette svarer til regionen Vukovar–Syrmien, som historisk var en del af Bélas Macsó-domaine, før han senere sandsynligvis flyttede mod området omkring det nuværende Budapest.

Et voldsomt endeligt genvurderet
Retsmedicinske eksperter gennemførte en ny vurdering af skaderne for at rekonstruere Bélas sidste øjeblikke og sammenholde dem med middelalderlige beretninger.
De identificerede 26 perimortale skader – ni på kraniet og 17 andre steder på kroppen – som blev påført under det samme angreb.
Mønstrene tydede på tre angribere: én forfra og to fra hver side. Hertugen synes at have forstået faren og forsøgt at forsvare sig. Snitmærkerne afslørede brug af to våbentyper, sandsynligvis en sabel og et langsværd, og det blev også afsløret, at han ikke bar rustning på tidspunktet for angrebet.
Det rekonstruerede hændelsesforløb begyndte med de første slag mod hoved og overkrop, efterfulgt af dybe forsvarsskader, da han forsøgte at afværge angrebet. Da han faldt, blev han ramt af dødelige hug mod hoved og ansigt.
Forskerne bemærkede, at kombinationen af voldsom kraft og målrettethed tydede på både følelsesmæssig aggression og planlægning – præcis som historiske beretninger om hans mord i november 1272.

Kilder: ELTE, Forensic Science International: Genetics, Science Daily