Gian Francesco Giudice, direktør for teoretisk fysik ved CERN, har udtalt sig om, hvor tæt vi er på at besvare spørgsmålet: Hvordan blev universet til?
"Det er fantastisk at tænke på, hvor langt menneskeheden er kommet i forståelsen af universets udvikling. For lidt over et århundrede siden ville en videnskabelig forklaring på universets oprindelse have været utænkelig. Hvordan kan videnskaben beskrive en begivenhed, som ingen har set eller kan genskabe i et laboratorium? Hemmeligheden ligger i den deduktive metode, som gør det muligt at gå tilbage i tiden ved hjælp af præcise astronomiske målinger og streng matematisk logik," sagde han ifølge Il Messaggero.
"Med detektivarbejde værdigt for Sherlock Holmes har fysikere samlet spor fra forskellige videnskabelige områder for at beskrive universets struktur lige efter Big Bang. Nylige fremskridt i partikelfysik har gjort det muligt at gå endnu længere tilbage i tiden."
Hvor langt er vi nået?
"Vi begynder nu at forstå de mekanismer, der skabte Big Bang - begivenheden som dannede materie i kosmos og afslørede rummets og tidens oprindelse. Men lad os ikke narre os selv. Der er stadig mange gåder, og vi er langt fra at vide, om videnskaben kan give et endeligt svar på universets fødsel," sagde han.
I hans bog 'Før Big Bang' skriver han, at begivenheden, der skabte universet, ikke var en eksplosion, men en jævn overgang. Nu har han også afsløret, hvordan han nåede denne konklusion?
"Big Bang er kendt som begivenheden, der skabte den varme, tætte kosmiske gas, men det var ikke en eksplosion fra et punkt i rummet. Hvis det var tilfældet, ville vi i dag kunne finde spor af det oprindelige punkt. Astronomiske observationer viser i stedet, at den primordiale gas var utrolig ensartet og homogen," sagde han.
"Dette antyder, at universet i sin barndom var som en godt blandet suppe. Big Bang skabte denne suppe homogent overalt - ikke på et særligt punkt. Det var en jævn overgang, der fyldte et enormt, måske uendeligt, område med materie. At forstå Big Bang betyder at forstå, hvad der forårsagede denne overgang."
Hvad var der før Big Bang?
"Man mener, at før Big Bang var der kun tomt rum. Men dette tomme rum var meget specielt. Der var ingen materie, men rummets væv var gennemtrængt af en form for energi kaldet vakuumenergi, som udøver en frastødende tyngdekraft. Effekten er bemærkelsesværdig, fordi den er det modsatte af den tyngdekraft, vi kender, som kun tiltrækker materie," svarede han.
Hvordan virkede vakuumenergien?
"Vakuumenergiens frastødende kraft udvider rummet, hvilket sætter gang i en voldsom ekspansion. Før Big Bang var universet et tomt, mørkt og koldt rum i en hektisk ekspansion. Pludselig bryder strukturen af vakuumenergien sammen. I det øjeblik forvandles al den oplagrede energi i vakuummet til materie, som efter milliarder af års udvikling vil danne stjerner, planeter og til sidst liv. Dette er øjeblikket for Big Bang," sagde han.
Hvad med multiverset? Ifølge denne hypotese kunne der være mange universer. Hvor mange? Og hvordan kan vi forestille os dem?
"Idéen om multiverset er meget fascinerende, men indtil videre eksisterer den kun som en hypotese. Det er en konkret hypotese, fordi multiverset er en logisk konsekvens af kvantemekanikkens love anvendt på vakuumenergien, som styrer universet før Big Bang," sagde han.
"Det er opdaget, at vakuumenergien kunne udvikle sig kaotisk og skabe en uendelig række af Big Bangs på forskellige tidspunkter og steder i rummet."
