Kan du række mig den der tingest? Den ligger lige der ved siden af den der dims. Mange af os oplever 'lethologica', altså problemer med at finde de rette ord i hverdagen, og det bliver ofte mere udtalt, jo ældre vi bliver.
Hyppige vanskeligheder med at finde ord kan være et tegn på ændringer i hjernen, der relaterer sig til de tidlige, prækliniske stadier af Alzheimers sygdom – før de mere markante symptomer viser sig.
En ny undersøgelse fra University of Toronto tyder dog på, at det ikke nødvendigvis er ordsøgning, men snarere taletempo, der er en bedre indikator for ældres hjernesundhed. Det skriver ScienceAlert.
Forskerne bag undersøgelsen bad 125 raske voksne i alderen 18 til 90 år om at beskrive en scene i detaljer. Optagelserne af disse beskrivelser blev derefter analyseret af kunstig intelligens (AI), der målte faktorer som taletempo, pauser mellem ord og variation i ordforrådet.
Deltagerne gennemførte også standardtests, der målte koncentration, tænkehastighed samt evnen til at planlægge og udføre opgaver. Nedgang i disse funktioner var tæt forbundet med taletempoet, hvilket tyder på, at der er tale om et bredere kognitivt fald snarere end blot ordfindingsproblemer.
Et unikt aspekt ved undersøgelsen var brugen af en 'billed-ord-interferensopgave', der adskiller de to trin i at navngive en genstand: at finde det rette ord og at få munden til at udtale det korrekt.
Under opgaven blev deltagerne vist billeder af almindelige objekter (f.eks. en kost), mens de hørte en lydoptagelse af et ord, der enten havde en lignende betydning (f.eks. moppe, som kan gøre det sværere at huske ordet "kost") eller lød ligesom ordet (f.eks. post, som gør det lettere at komme i tanke om ordet).
Interessant nok viste undersøgelsen, at ældre voksnes taletempo havde en tæt sammenhæng med deres evne til hurtigt at navngive billeder. Det peger på, at en generel langsommere hjerneaktivitet kan være årsagen til de bredere kognitive og sproglige ændringer med alderen, snarere end en specifik udfordring med at huske ord.
Hvordan kan resultaterne forbedres?
Selvom undersøgelsens resultater er spændende, kan billedopgaven muligvis ikke fange kompleksiteten i almindelige samtaler.
Ordforrådstests, hvor deltagerne skal nævne så mange ord som muligt inden for en bestemt kategori (f.eks. dyr eller frugter) eller med et bestemt bogstav indenfor en tidsramme, kunne være en bedre metode til at fange det velkendte 'på tungen'-fænomen.
Dette fænomen beskriver den midlertidige udfordring med at finde et ord, selvom man næsten husker det og ved, at man kender det.
Ordforrådstests er en bedre metode til at undersøge hverdagssamtaler end billedopgaver, fordi de kræver aktiv tilbagehentning og produktion af ord – en proces, der ligner den naturlige taleflow.
Selvom ordforrådstests ikke viser stor nedgang med normal aldring (som vist i en undersøgelse fra 2022), kan dårlig præstation på disse tests være et tidligt tegn på neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
Disse tests er nyttige, da de tager højde for de almindelige ændringer i ordmobilisering, som sker med alderen. Det gør det muligt for læger at identificere problemer, der går ud over, hvad man kan forvente ved normal aldring, og muligvis opdage neurodegenerative sygdomme tidligt.
Ordforrådstests aktiverer forskellige hjernesområder, der er involveret i sprog, hukommelse og eksekutive funktioner, hvilket kan give indblik i, hvilke hjerneområder der er påvirket af kognitiv tilbagegang.
Forskerne fra University of Toronto kunne have undersøgt deltagernes personlige oplevelser af ordfindingsproblemer sammen med de objektive målinger som pauser i talen. Dette kunne have givet en mere nuanceret forståelse af de kognitive processer, der er involveret.
Personlige beskrivelser af, hvordan det føles at kæmpe med ordfindingsproblemer, kunne give værdifuld indsigt, som supplerer adfærdsdata og muliggør udviklingen af stærkere værktøjer til at opdage tidlig kognitiv tilbagegang.
Muligheder for fremtiden
Denne undersøgelse har åbnet interessante muligheder for fremtidig forskning, der viser, at det ikke kun er, hvad vi siger, men også hvor hurtigt vi siger det, der kan afsløre kognitive ændringer, lyder det fra Claire Lancaster og Alice Stanton, begge ansat ved University of Sussex.
Ved at udnytte teknologier som naturlig sprogbehandling (en type AI), der kan analysere og forstå menneskelig tale, baner denne forskning vejen for automatiseret opdagelse af sproglige ændringer, såsom langsommere taletempo.
Undersøgelsen understreger potentialet i taletempo som en vigtig, men subtil indikator for hjernesundhed, der kan hjælpe med at identificere personer i risikozonen før alvorligere symptomer viser sig.
