Mange er nok bekendte med, at pyramiderne er blandt de ældste menneskeskabte strukturer, vi kender til.
Selvom de fysiske rester af pyramiderne er godt bevaret, er der stadig stor mystik omkring, hvordan de blev bygget. Derfor pågår der konstant forskning i de store egyptiske pyramider, og denne forskning har nu ført til en ny opdagelse.
Ved 'Den store pyramide' i Giza, også kendt som Keopspyramiden, som ligger ved en gammel tør havn, er der gjort en bemærkelsesværdig opdagelse, rapporterer det norske magasin Illustrert videnskab.
Forskere har identificeret det ældste kendte tegn på miljøforurening, hvilket har givet en ny indsigt i det gamle Egyptens historie. Opdagelsen indikerer, at menneskelig aktivitet forårsagede betydelig forurening i området 200 år tidligere, end man tidligere har antaget.
Ved at bore i de udtørrede sedimenter fra den gamle Khufu-havn, der ligger ved pyramiderne, har et tværfagligt forskerteam fundet kobberforureningsniveauer, der er mellem fem og seks gange højere end de naturlige niveauer.
Den franske geokemiker Alain Véron, en af forskerne bag studiet, beskriver opdagelsen som "den ældste lokale forurening, der nogensinde er målt i verden."
Denne opdagelse tyder på, at tidlige egyptiske civilisationer allerede for 4.600 år siden udledte tungmetaller i deres omgivelser.
Analysen, der blev udført ved hjælp af induktivt koblet plasmamassespektrometri (ICP-MS), gjorde det muligt for forskerne at måle meget lave niveauer af metaller i de gamle jordlag.
Ved at kombinere disse resultater med kulstof-14-dateringer har de præcist fastlagt tidsrammen for forureningen til omkring 3265 f.Kr.
