DMI med ny prognose: Sådan bliver ugens vejr

11/09/2023 05:51

|

Nicolai Haugsted

Foto: Shutterstock
DMI har ugens vejrprognose klar.

Mest læste i dag

Netop som sommeren gik på hæld, og efteråret meldte sin ankomst, begyndte det dejlige sommervejr, som danskerne har kunnet nyde i den seneste uges tid.

Næste uge ser ud til at begynde med det sommerlige vejr, som danskerne netop har vænnet sig til, men som ugen skrider frem, vil det blive koldere og koldere.

Det skriver DMI.

Mandag vil skyer og tåge være på vejrmenuen i de tidlige timer, men i løbet af dagen vil det klare op, og danskerne kan altså se frem til nogen eller en del sol.

I Jylland vil der være perioder, hvor det fortsat er skyet, samtidig med, at der er risiko for regn- eller tordenbyger.

Temperaturerne bliver der ikke skruet ned for, da der nogle steder mandag vil blive op mod 27 grader.

Tirsdag begynder temperaturerne allerede at dykke, og temperaturerne vil ligge mellem 18 og 23 grader i dagtimerne.

Skyer og byger vil der være flere af, mens solen ikke vil være lige så meget til stede, som den ellers har været i den seneste tid.

Resten af ugen bliver det ikke varmere end 20 grader ifølge DMI, hvorfor den triste meddelelse om, at sommervejret er forbi, ser ud til at være en realitet allerede fra onsdag.

Solen vil dog stadig være til stede, men det bliver med større mellemrum og langt fra lige så konstant, som det ellers har været i efteråret.

Der vil tilmed være perioder med regn og byger, som vi kender det danske efterår, hvorfor det er en god ide at tjekke vejrudsigten inden man bevæger sig uden døre fra på onsdag.