Ville bare vaske tøj: Så gjorde hun chok-opdagelse

10/05/2023 12:15

|

Thea Andersen

Foto: Facebook
Det var ikke meget tøj, hun fik vasket.

Mest læste i dag

En kvinde fra Australien troede, at hun blot skulle igang med at vaske tøj, men da hun åbnede vaskemaskinen, opdagede hun, at den var fyldt med noget andet end tøj.

Det viste sig, at små sorte myrer havde belejret hele maskinen, både sæbeskuffen og tromlen.

Det skriver norske DinSide.

Kvinden forsøgte at fjerne myrerne ved at bruge midler mod myrer, men da hun startede maskinen igen, opdagede hun endnu flere myrer.

Derfor besluttede hun sig for at søge hjælp og delte et opslag på Facebook-gruppen "Cleaning & Organizing Inspiration Australia", hvor hun desperat bad om råd:

- Er der nogen, der har oplevet dette før? Hvad kan jeg gøre?

Over 200 personer kommenterede opslaget og gav gode råd til kvinden.

En person advarede dog om, at myrer kan beskadige elektriske komponenter, og at man derfor ikke bør bruge maskinen, før man har fået fjernet dem.

En anden person delte sin erfaring med en opvaskemaskine, hvor der havde været en myrerede inde i LCD-displayet. Dette blev løst ved at fjerne døren og panelet og vaske og desinficere det.

Men ikke alle kommentarer var lige så praktiske.

- Det her giver mig mareridt, skrev et medlem.

- Brænd det!, opfordrede en anden.