Sidder skallen fast, når du piller dit æg? Her er det smarte trick

25/04/2023 14:22

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com
Dette smarte trick giver dig perfekte æg hver gang - forhåbentlig.

Mest læste i dag

Har du nogensinde oplevet at koge æg f.eks. til en lækker brunch i weekenden, kun for at ende med knækkede æg og store stykker af æggehvide, der sidder fast i skallen?

Hvis ja, så er du ikke alene. Men heldigvis har Amy Whittington fra Louisiana i USA et trick, der kan løse dette lille, men irriterende problem.

Det skriver norske DinSide.

Amy Whittington har lært dette trick fra en ældre dame, og selvom hun oprindeligt troede, at hun var skør, besluttede hun alligevel at prøve det.

Overraskende nok fungerede det, og nu deler hun sit trick på sociale medier.

I en video på TikTok, der har fået knap syv millioner visninger, viser hun, hvordan hun får perfekte æg hver gang. Her kan man se, at hun slår på æggets bund med en teske uden at knække skallen, indtil lyden ændrer sig.

Når lyden ændrer sig, betyder det, at hinden i ægget er løsnet fra skallen.

Efter at have kogt æggene, skyller hun dem og piller dem under koldt vand, hvilket gør det nemmere at fjerne skallen.

I kommentarfeltet er der flere, der takker hende for at dele "æggehacket".

- Det her virker! Mange tak! Jeg vil aldrig koge æg på nogen anden måde, skriver en bruger.

- Jeg vil bruge dette trick hver eneste dag. Mange tak, lyder det fra en anden.

- Jeg har lige prøvet det her med to æg, og det virkede. Mange tak, der er ikke noget værre end at skulle smide et halvt æg ud, selv når man piller meget forsigtigt, skriver en tredje.

Det er dog ikke alle, der har haft samme held.

- Jeg har gjort dette med 24 æg for at teste det, og der skete ikke noget, skriver en bruger.