Mens den ene ven kiggede på sin telefon, trykkede den anden en sidste gang på knappen på Mega Millions-spilleautomaten, skriver Holland Casino i en pressemeddelelse. Det viste sig at være en god idé, da det var dét tryk, der gjorde, at de ramte den helt store jackpot.
De to venner fra Brabant endte med at vinde 1.371.247,16 euro. Det svarer til over 10,2 millioner danske kroner. Derfor kan man næppe sige andet end, at de skal være glade for, at de besluttede sig for at give spilleautomaten et sidste forsøg.
De to venner havde spillet sammen hele aftenen. Selvom en af dem, en 33-årig iværksætter, endte med at trykke på den vindende knap, valgte de at dele hele præmien, afslørede han.
"Det er virkelig utroligt! Vi er enormt glade for det," sagde han i pressemeddelelsen fra Holland Casino.
"Det er altid noget helt særligt, når en stor jackpot bliver ramt - også for os som medarbejdere," sagde René Schut, der er manager på casinoet. Han fik æren af at overrække prisen, efter at de havde skålet i champagne.
Det er den højeste Mega Millions Jackpot, der blev vundet på Holland Casino sidste år. Det var også den første jackpot, der lød på den anden side af en million euro i Eindhoven sidste år. Og det er de to venner med stor sandsynlighed rigtig glade for.
2001 vandt en besøgende på casinoets Eindhoven-afdeling den største Mega Millions Jackpot nogensinde. Spilleren gik dengang hjem med mere en 3,9 millioner euro, hvilket i danske kroner svarer til lidt over 29 millioner kroner.