Det var én af de aftener, hvor man ellers bare skulle handle det sidste til aftensmaden, men hvor stilheden pludselig blev flået itu.
På parkeringspladsen foran Lidl i Nogent-sur-Oise i Frankrig blev den ellers rolige tirsdag aften forvandlet til et mareridt af blod, råb og blinkende udrykningslys.
En 17-årig lokal dreng mistede nemlig livet efter at være blevet ramt i nakken med en økse.
Det skriver mediet leparisien.fr.
Ifølge anklager Loïc Abrial mistede han hurtigt store mængder blod og blev forsøgt genoplivet på stedet, inden han blev fragtet til hospitalet, men det stod ikke til at redde.
Han blev erklæret død kort efter kl. 20.00.
"Såret af en kniv, hvis type endnu ikke er specificeret, mistede den mindreårige hurtigt meget blod," lød det i en pressemeddelelse fra anklageren.
Uanset våbnet, så var resultatet det samme: en ung drengs liv endte brutalt på en Lidl-parkeringsplads.
Tre unge anholdt
Politiet rykkede hurtigt ud og spærrede området af.
Retsmedicinere gik i gang med at sikre spor, mens mørket sænkede sig over byen, og omkring klokken 21 var de første anholdelser allerede foretaget.
Tre personer i alderen 16, 17 og 19 år blev taget i forvaring. De var, ifølge anklageren, ukendte for retssystemet, og nu skal efterforskningen finde ud af, hvad der gik forud for det dødelige opgør.