Sebastian Juul
Sygdommen kan tage årtier om at udvikle sig
I den hektiske juletid, hvor opmærksomheden ofte er rettet mod vintersygdomme, er en næsten glemt infektionssygdom pludselig kommet på dagsordenen igen.
Både Rumænien og Kroatien har for nylig bekræftet nye tilfælde af lepra, en sygdom der ofte forbindes med fortiden. Det skriver Frankfurter Rundschau.
Flere tilfælde opdages
I Rumænien blev to unge kvinder diagnosticeret med lepra i Cluj-Napoca i begyndelsen af december. Ifølge sundhedsminister Alexandru Rogobete blev de begge hurtigt sat i behandling.
Yderligere tre personer er under mistanke, og deres tilfælde undersøges. De to kvinder havde arbejdet på samme massagesalon, som nu er midlertidigt lukket.
I Kroatien er sygdommen blevet opdaget hos en nepalesisk mand, der bor i Split – det første tilfælde der siden 1993.
Sundhedsmyndighederne har gennemført kontaktopsporing, og alle, der har været i tæt kontakt med den smittede, bliver nøje overvåget.
Eksperter beroliger med lav risiko for epidemi
Infektionsspecialist Bruno Baršić fra hospitalet i Dubrava understreger, at der ikke er nogen grund til bekymring.
“Der er tale om et isoleret tilfælde. Der er ingen risiko for, at sygdommen vil sprede sig,” siger han.
Myndighederne insisterer på, at situationen er under kontrol, og at smitterisikoen mellem mennesker generelt er lav.
Lepra overføres ved langvarig og tæt kontakt og forårsages af en bakteriel infektion.
Symptomerne kan tage mange år at udvikle sig og inkluderer blandt andet ændringer i huden, nedsat følsomhed, nerveskader og i værste fald deformiteter eller lammelser.
I mildere tilfælde er sygdommen kun synlig gennem overfladiske symptomer.
Fortsat 200.000 nye tilfælde hvert år globalt
Der findes stadig ikke en vaccine mod lepra, men sygdommen kan effektivt behandles med antibiotika.
En person anses for at være ikke-smitsom kort tid efter behandlingsstart. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) rapporteres der årligt over 200.000 nye tilfælde af lepra, især i Sydøstasien, Afrika og Sydamerika.
Eksperter fremhæver, at sygdommen ofte er tæt forbundet med fattigdom og begrænset adgang til sundhedspleje.
For dem, der rammes, er konsekvenserne ikke kun fysiske. Der følger ofte stigmatisering og social udstødelse med sygdommen.
