Oldemor så sin lillebror dø: 77 år senere får hun rystende nyheder

I 1948, da en kvinde mistede sin lillebror til leukæmi i en alder af fem år, eksisterede der ingen behandling, og der var intet håb om overlevelse.

77 år senere står hendes oldebarn overfor den samme sygdom, men denne gang er situationen en helt anden.

Madeline Staples har altid været tæt på sin bedstemor Brenda Ogle, men nu befinder de sig begge i en svær situation.

“Jeg bor faktisk i hendes gamle hus, og hun bor lige på den anden side af vejen. Vi ser hinanden næsten dagligt,” fortalte Madeline til Newsweek.

Brenda, som var et af 14 børn i en landbrugsfamilie, har ofte fortalt om, hvordan hendes lillebror Tommy Jr., eller “Junebug” som han blev kaldt, blev diagnosticeret med leukæmi, da han kun var fem år.

“Han løb gennem en mark og skar sin fod på et stykke knust glas, og blødningen stoppede ikke. Det var sådan, de fandt ud af, hvad der var galt,” sagde Madeline.

Brenda har ofte nævnt, hvordan hendes bror aldrig vendte hjem fra hospitalet den dag. Det er en historie, der har sat sig fast i Madeline og givet hende et indtryk af, at leukæmi var en ‘dødsdom’.

Men det var noget, Madeline aldrig rigtig havde brug for at tænke på, før hun selv fik familie. I mange år levede hun et lykkeligt liv med sine to børn, Hadley på 9 år og Macon på 2 år, samt sin mand Hayden i en lille by uden for Birmingham, Alabama.

Alt ændrede sig den 29. januar 2025, da Macon fik en rutinemæssig blodprøve, der viste et usædvanligt højt antal hvide blodlegemer.

“Hans læge bad om at gentage prøven, fordi han troede, at maskinen måske havde lavet en fejl. Men de testede det seks gange, og resultatet var det samme,” forklarede Madeline.

Madeline blev derfor bedt om at tage Macon med på hospitalet med det samme. Her blev det bekræftet, at han havde akut lymfatisk leukæmi.

“At høre de ord var fuldstændig knusende. Rummet blev stille, og min krop føltes følelsesløs. Jeg kunne ikke forstå, hvordan noget så alvorligt kunne være galt, når han slet ikke havde symptomer,” fortalte hun.

De følgende måneder var præget af chok, mens Macon begyndte sin behandling.

“Han gennemgik en intensiv induktionsfase med kemoterapi og mistede evnen til at gå på grund af de høje doser af steroider i 29 dage,” sagde hun.

Macon har været igennem en hård tid det seneste år. Ud over ugentlige kemoterapibehandlinger har han fået flere knoglemarvsbiopsier og får regelmæssigt lumbalpunkturer for at sikre, at sygdommen ikke har spredt sig til rygmarvsvæsken.

Det har ikke været nemt. Bare tre dage inde i behandlingen måtte Macon have udskiftet sin port efter at have udviklet en infektion. Han blev indlagt i en måned og fik antibiotika intravenøst.

“Jeg har regnet ud, at han er blevet bedøvet 13 gange de sidste 10 måneder. Han er en sej lille fyr,” sagde Madeline.

Madeline vurderer, at Macon har cirka 18 måneders behandling tilbage. På trods af alt, han har været igennem – og hvad der stadig venter – har han og familien aldrig mistet håbet.

Selvom leukæmi en gang føltes som en dødsdom, da Brenda fortalte om Junebug, har tingene ændret sig meget.

Ifølge National Cancer Institute er femårsoverlevelsen for børn med akut lymfatisk leukæmi nu 90 procent. Det betyder, at 90 procent af de børn, der får diagnosen, stadig er i live fem år senere.

Madeline nævnte, at hendes bedstemor var knust og frygtede det værste, da Macon fik diagnosen, men efterhånden, og efter at have fået indsigt i de behandlingsfremskridt, er hun nu håbefuld for fremtiden.

“Hun var så taknemmelig og lettet over at høre, at Macon har så stor en chance for at overleve. Det har virkelig hjulpet med at hele hendes hjerte,” sagde Madeline.

Madeline har delt Macons rejse på sin Instagram under navnet @madelinestaples, og for nylig delte hun en video, hvor hendes bedstemor leger med Macon.

“Hun legede altid med mig, da jeg voksede op, og det er så specielt at se hende lege med mine børn på samme måde,” sagde Madeline.

“Jeg begyndte at tænke på, hvor fantastisk det er, at hun får mulighed for at se sit oldebarn blive helbredt for den samme sygdom, der tog hendes bror.”

Behandlingen af børnekræft er kommet langt, men Madeline mener, at der stadig er meget at gøre.

“Jeg har set nogle frygteligt triste ting, mens jeg har været en del af denne verden. Jeg ønsker en højere overlevelsesrate for alle former for børnekræft. Jeg ønsker, at flere skal vide, hvor underfinansieret forskningen i børnekræft er,” sagde hun.

“Hvert barns liv betyder noget. Jeg ønsker, at alle skal have det samme håb, som min bedstemor og jeg har fået lov til at have.”