Et stort flertal af russerne ønsker ytringsfrihed, frie valg og tættere forbindelser til Vesten.
Er Perestrojka 2.0 på vej?
Ifølge VG tolker eksperter de seneste tal som et klart tegn på, at befolkningen ønsker forandring, og at Kremls påstand om, at folket støtter regimet, ikke holder.
74 procent af russerne støtter samarbejde med Vesten, 89 procent ønsker ytringsfrihed, og hele 95 procent støtter religionsfrihed. Samtidig ønsker tre ud af fire russere frie valg.
Disse tal er opmærksomhedskrævende i et land, hvor magten er koncentreret hos én person: Vladimir Putin. Han har været Ruslands præsident næsten uafbrudt siden 2000 og blev senest "genvalgt" i 2024 i et valg, som Vesten kritiserede for ikke at være hverken frit eller fair.
Inna Sangadzhieva fra Helsingforskomiteen mener, at målingen sender et stærkt signal. Hun voksede selv op under Sovjetunionen og var barn, da Gorbatsjovs reformer, kendt som "perestrojka", ændrede landet:
"Dette er et vigtigt signal om, at vi skal være forberedt på en 'perestrojka 2.0'," siger hun til VG. Hun blev så overrasket over tallene, at hun et øjeblik troede, de stammede fra 1985.
Ifølge hende viser målingen, at russernes drømme for fremtiden går i en helt anden retning end regimets. “Det giver håb,” siger hun og sammenligner situationen med tiden op til Sovjetunionens fald.
Regimet ignorerer befolkningens ønsker
Selvom undersøgelsen giver et glimt af håb, er de faktiske forhold barske. Kritik af styret kan føre til fængsel, og mange af Putins modstandere er enten blevet dræbt, fængslet eller tvunget i eksil.
Det er derfor bemærkelsesværdigt, at så mange overhovedet tør udtrykke deres holdninger – selv i en anonym undersøgelse.
Sangadzhieva påpeger, at regimet fortsat er bygget på militarisering og kontrol, og at krigen i Ukraine fungerer som en nødvendighed for at opretholde magten. Men hun mener ikke, at det kan vare ved.
"Undersøgelsen viser, at samfundet kræver reformer. Det står i skarp kontrast til regimets ønske om at bevare status quo," siger hun.
Læs også
