Anna Trupiano arbejder som lærer på en skole, der har både døve og hørende elever. En dag havde hun en samtale med sine elever, som hun aldrig havde forestillet sig ville finde sted.
Hun oplevede et sjovt øjeblik, da en af hendes døve elever pludselig pruttede foran de andre i klassen. Dette fik flere af eleverne til at grine og kigge på ham.
Den døve elev blev forvirret over, at de kiggede på ham. Han vidste ikke, at lyde som prutter kunne høres af nogen.
Læreren forklarede derfor sin elev, at prutter nogle gange kan høres. Anna delte episoden som et eksempel på, hvordan døve personer ikke altid har adgang til den viden, som vi hørende tager for givet.
Her er et uddrag af samtalen, som hun delte på sin Facebook:
Elev 1: Hvorfor kigger de på mig?
Anna: Fordi de hørte dig prutte.
Elev 1: Hvad mener du?!?!
Anna: Hørende mennesker kan høre prutter.
Elev 2: Vent, kan de høre alle prutter?!
Anna: Nej, altså. Ikke alle, men nogle af dem, ja.
Elev 3: Hvordan ved du, hvilke prutter de kan høre, og hvilke de ikke kan?
Anna: Hmmm ... du ved, hvordan man nogle gange kan mærke sin røv bevæge sig, når man prutter? Mange af dem kan de høre. Men hvis din numse ikke bevæger sig, er det mere sandsynligt, at de ikke hørte den.
Elev 1: BED DEM OM AT HOLDE OP MED AT LYTTE TIL MINE PRUTTER! DET ER IKKE PÆNT!
Anna: Hørende børn kan ikke stoppe med at høre prutter, det sker bare.
Elev 2: Så holder jeg bare op med at prutte.
Anna: Prutter er naturlige og sunde. Du kan ikke bare holde op.
Elev 3: Vent, alle? Selv min mor?
Anna: Jep.
Elev 2: Min far?
Anna: Jep.
Elev 1: .... Du?
Anna: Jep.
Børn: Griner hysterisk.
Elev 1: Så du kan høre alle prutter og gøre dem små?
Anna: Nogle af dem, ja. Ikke dem alle sammen.
Elev 2: Kan hørende mennesker se prutter?
Elev 3: Ja. Der kommer grøn røg ud af deres røv, jeg så det på tv.
Anna: Det sker ikke i virkeligheden.
Elev 1: Hvad?! Ugh, jeg forstår ikke prutter.
Hele opslaget kan ses nedenfor:
