Kvinde fik kemoterapi i 4 år, men havde ikke kræft: Nu får hun stor erstatning

I 2006 opsøgte en 47-årig italiensk kvinde Volterra-hospitalet for en rutinemæssig ortopædisk operation. Hvad der skulle have været et simpelt indgreb, udviklede sig til et mareridt, der strakte sig over de næste fire år.

Under de indledende undersøgelser opdagede lægerne en afvigelse i hendes hvide blodlegemer, og operationen blev udsat. Resultaterne blev sendt videre til universitetshospitalet i Pisa.

Efter flere knoglemarvs- og tarmbiopsier blev hun diagnosticeret med et MALT-lymfom, en langsomt voksende kræftform, der primært rammer tarmen.

Kvinden var derfor overbevist om, at hun led af en alvorlig sygdom, hvilket førte til, at hun i 2007 påbegyndte et langvarigt og udmattende behandlingsforløb med kemoterapi, kortikosteroider og steroider, ifølge Infobae.

I næsten fem år måtte hun kæmpe med de fysiske og psykiske bivirkninger af de aggressive behandlinger. Kemoterapien gav hende kronisk træthed, konstant utilpashed og nedsat fysisk formåen. Kortikosteroiderne og steroiderne medførte yderligere komplikationer, og hendes hverdag begyndte at falde fra hinanden.

Men de fysiske problemer var ikke de eneste konsekvenser. Kvinden, der arbejdede i forsikringsbranchen, måtte kraftigt reducere sin erhvervsaktivitet, og på grund af hendes helbredstilstand mistede hun midlertidigt sit kørekort.

I 2011, da hun søgte behandling på et hospital i Genova, ændrede alt sig. Nye prøver og biopsier afslørede, at der ikke var nogen kræft. I årevis havde hun modtaget behandling for en sygdom, der aldrig havde eksisteret.

I første omgang forsøgte kvinden at få sagen løst uden for retten med hospitalet, men da hun ikke fik et tilfredsstillende svar, besluttede hun sig for at tage sagen videre til retssystemet.

Universitetshospitalet i Pisa forsvarede deres behandling og forklarede, at det kliniske billede havde været komplekst, og at de valgte behandlinger var passende ud fra de oplysninger, de havde på det tidspunkt.

En uafhængig sagkyndig vurdering afviste dog hospitalets forklaringer. Rapporten konkluderede, at der ikke var nogen beviser, der kunne understøtte diagnosen eller retfærdiggøre den aggressive behandling over en periode på fire år.

De symptomer, kvinden oplevede, stemte ikke overens med Hodgkin-lymfom, og de behandlinger, hun modtog, blev anerkendt som både unødvendige og skadelige.

Da sagen nåede appelretten i Firenze, blev der afsagt en historisk dom. Retten anerkendte en varig invaliditet på 60 %, hvilket var højere end de 40 %, der var blevet fastsat i første instans. Erstatningen blev hævet til over 470.000 euro, svarende til mere end 3,5 millioner kroner.

Retten fremhævede ikke kun den fysiske og psykiske skade, men også den arbejdsmæssige og funktionelle påvirkning, som kvinden havde lidt. Hendes daglige liv og professionelle karriere var blevet markant ændret.

“Set i dette lys er forhøjelsen af erstatningen klart berettiget, da den ekstraordinære angst og lidelse, som diagnosen lymfom i terminal fase må have medført, var en betydelig belastning for kvinden, som i fem år levede med frygten for at dø af en alvorlig sygdom,” fremgår det af dommen.

Retten understregede også vigtigheden af at ‘individualisere skaden’ og anerkende, hvordan en langvarig medicinsk fejl kan få drastiske konsekvenser for en persons liv.