Fra optimisme til fortvivlelse på få minutter. En kvinde fra Storbritannien oplevede skuffelse under en jobsamtale, og hendes historie skabte empati blandt tusindvis af brugere på sociale medier.
Alexa King, en ung kvinde fra London, deler ofte sine oplevelser på det sociale medie TikTok. Denne gang afslørede hun en oplevelse, hun havde, mens hun søgte job. I september 2023 fik hun muligheden for at blive en del af en virksomhed, som hun havde søgt job hos.
Alexa sendte en formel ansøgning og sit CV til de potentielle arbejdsgivere. Efter at have sendt disse dokumenter, modtog hun en besked fra virksomheden: De ønskede at tale med hende om en mulig stilling.
Efter nogle dage blev Alexa kontaktet af en person fra virksomheden med ansvar for nyansættelser, der begyndte at interviewe hende virtuelt. Efter kun to minutters samtale blev hun dog abrupt afbrudt.
"Jeg vil bede dig om at stoppe med at tale," sagde vedkommende til Alexa, hvorefter hun straks spurgte om grunden.
"Denne kvinde svarede: 'Fordi du ikke har den nødvendige erfaring til stillingen'," fortsatte Alexa.
På dette tidspunkt blev Alexa frustreret: Hun følte, at virksomheden spildte hendes tid, da hun allerede havde sendt både en ansøgning og sit CV til den pågældende virksomheder.
"Jeg sendte mit CV og ansøgning. Hvis vedkomemnde havde læst disse dokumenter grundigt, ville hun allerede have vidst, om jeg havde den nødvendige erfaring eller ej," forklarede Alexa.
Under samtalen forklarede kvinden, at Alexa var kvalificeret til stillingen, men manglede erfaring inden for området.
"Hun sagde til mig: 'Jeg hører dig tale, og ærligt talt kunne du godt arbejde her. Du har de nødvendige færdigheder og evner, men mangler erhvervserfaring'," sagde Alexa.
På baggrund af denne oplevelse reflekterede Alexa over, hvor svært det kan være at finde sig et nyt arbejde, hvis man ikke har erfaring på området.
"Det virker, som om det ikke betyder noget, hvor god du er til noget, og hvilke færdigheder du har. Hvis arbejdsgiveren siger, at jeg teoretisk set er kvalificeret til stillingen, hvorfor insisterer hun så på erfaring?" sagde hun.
"Jeg blev meget vred. Hvorfor ringede hun til mig? Læste hun ikke mit CV på forhånd? Jeg mener, at fejlen var hendes. Hun spildte min tid, fordi jeg virkelig havde forberedt mig på denne jobsamtale," sagde Alexa, der udtrykte sin frustration over ikke at have fået jobbet.
Alexas historie fangede opmærksomheden fra mange brugere på de sociale medier. Mange af dem udtrykte solidaritet med Alexa og delte lignende oplevelser.
"En gang blev jeg afvist til et job, fordi jeg angiveligt var 'overkvalificeret' til stillingen. Jeg forstår virkelig ikke, hvad de søger," sagde en bruger.
"De siger altid, at man ikke har den nødvendige erfaring... Så hvis jeg ikke har den, så giv mig muligheden for at få den," lød det fra en anden.