Beruset kvinde stjal kiste fra bedemand: Kort efter fik hun sit livs chok

21/09/2024 07:12

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Vi har alle gjort ting og sager, vi ikke er stolte af, i fuldskab. Men det her må tage førstepladsen.

Mest læste i dag

Danske traditioner er dybt præget af en stærk alkoholkultur, hvor den fulde person ofte bliver fejret i historier om grænseoverskridende og dumdristig opførsel.

Vi lever i et samfund, hvor det at drikke alkohol er en fast bestanddel af det sociale liv, og det ses som helt naturligt.

Det kan endda vække opsigt, hvis man deltager i et arrangement, hvor der ikke serveres alkohol – ofte nok til at få folk til at hæve et øjenbryn.

Alligevel, når festen er ovre og tømmermændene melder sig, rammes man af en voldsom skamfølelse. Hvad har man egentlig gjort? Hvad har man sagt?

Disse spørgsmål hjemsøger også Patricia Sierra efter hendes seneste vilde druktur.

Den 27. august, mens hun var kraftigt beruset, brød hun ind i begravelsesforretningen Affordable Cremation & Burial og stjal en kiste.

Men det værste ved situationen kom, da hun opdagede, at kisten ikke var tom – der lå et lig i.

Chokeret over opdagelsen, smed hun liget udenfor forretningen i panik.

Kl. 03.30 modtog politiet en anmeldelse om, at der lå et lig foran bedemandsforretningen.

Politiet begyndte straks at efterforske sagen og fandt frem til gerningspersonen kort tid efter.

To dage senere kom gennembruddet, da en borger genkendte Sierra i en lokal dagligvarebutik.

Politiet ankom hurtigt og arresterede hende.

Sierra indrømmede, at hun var kvinden på overvågningsbillederne, men hævdede, at hun ikke kunne huske hændelsen.

Hun sidder nu varetægtsfængslet med en kaution sat til 11.000 dollars.