Hver familie har sine hemmeligheder, men denne anonyme amerikanske kvinde har en hemmelighed, der er ganske usædvanlig. I sin klumme 'Kære terapeut' undrer hun sig over, hvordan hun skal fortælle sin nu 30-årige datter en forfærdelig hemmelighed.
Hun skal fortælle hende, at manden, hun tror er hendes far, faktisk er hendes bedstefar. Det betyder også, at manden, hun tror er hendes stedbror, i virkeligheden er hendes biologiske far. Det er næppe en sjov situation at stå i.
Det er dog mindre komplekst, end det lyder. Da kvinden mødte sin mand for mere end tredive år siden, stod det hurtigt klart, at de ønskede sig at få et barn sammen.
Det eneste problem var, at manden, som allerede havde to børn fra et tidligere forhold, havde fået en vasektomi. Desuden var han for gammel til at få det omgjort, hvorfor parret måtte finde en sæddonor.
"Vi ønskede ikke at bruge en sædbank, så vi spurgte min mands søn, om han ville være donor," skriver kvinden i sit læserbrev.
"Det syntes vi var den bedste løsning: Vores barn ville have min mands gener, og vi kendte til min stedsøns sundhed, personlighed og intelligens. Han gik med til at hjælpe."
"Vores datter er nu 30 år. Min mand og jeg er ængstelige, forvirrede og bekymrede for at fortælle hende det. Især for min mand er det svært, da han ønsker, at vores datter skal vide, at han for altid vil være hendes far."
Giv datteren plads
Klummeskribent Laura Friedman Williams, som også er certificeret psykoterapeut, skriver et svar til kvinden. Historien vil under alle omstændigheder komme hårdt bag på den 30-årige datter, siger klummeskribenten.
"Der er to sandheder, hun vil kæmpe med. Ikke kun afsløringen om, hvem hendes rigtige biologiske far er, men også det faktum, at de mennesker, hun troede var hendes forældre, har løjet for hende i tredive år," svarer hun.
Hun råder moren til først at fremstille fakta 'så enkelt og klart som muligt', hvorefter hun bør undskylde for sin datter.
Kvinden skal ifølge Williams tage det fulde ansvar for at have skjult sandheden og ikke finde på undskyldninger for at dække over det. Desuden er det vigtigt at tale så lidt som muligt selv og give plads til datterens tanker.
